TØR du stille spørgsmål?

Tør du stille spørgsmål ved ting mange tror er grundlæggende fakta? Tør du stille spørgsmål til hvordan andre TROR de véd noget helt bestemt, også selvom det udfordrer dit eget livssyn?

Tidligere sagde jeg tit: “det er vigtigt at vide hvorfor du ikke er buddhist, hvorfor du ikke er et Jehovas Vidne, hvorfor du tror det du tænker og gør.” Dette krav føler jeg mig i dag endnu mere sikker på er MEGET vigtigt.

Når folk taler om videnskab og tro, så gør de det ofte ud fra et National Geographic eller Discovery-perspektiv. Jeg nyder selv begge kanaler. Dog erkender jeg også, at flere af tingene der præsenteres er FORENKLINGER af det videnskaben beskæftiger sig med.

Et eksempel. Når du ser et program om udgravninger i Ægypten behøver du ikke være doktor i arkæologi for at se sjove sammenhænge, gamle ruiner, værktøjer mv. Det er ren afslapning, og bør ikke tages for at være andet.

Hvis du skulle have hele baggrunden om hvordan der graves, hvordan der dateres, usikkerhederne ved nogle ting og fordelene ved andre metoder ville de fleste falde i søvn. Det sælger jo ikke ret mange reklamer, hvis folk ikke ser programmerne, vel?

Derfor er det også vigtigt, at folk véd hvorfor de gerne vil give f.eks. en blodtransfusion ved akut sygdom. For den kristne handler det om liv, og det at kunne´”ofre” lidt af sig selv for at redde et andet menneske. For andre troende vil det være det menneskelige hensyn at vi i dag KAN foretage disse transfusioner som muliggør at redde menneskeliv – uden der nødvendigvis skal være på et “kristent” grundlag. Men for et Jehovas Vidne vil det være noget af det slemmeste, og de vil råbe skrigende væk fra denne tanke fordi de sidestiller det at få intravenøs føde med at en blodtransfusion er som at “spise” blod…

Du kan ikke forklare forskellen for mange af de gamle JV’ere – selvom oirganisationen senere har ændret en del på sine forklaringer på området.

Men kan du se pointen: vi skal være parate til at erkende de steder vi véd noget om, og så undlade at gøre os til eksperter på dét vi ved knap så meget om.

Alle ønskes en rigtig god uge.

Leave a Response