Kristendommens “opfindelser” – del 4
Ærefuld begravelse – ikke en kristen værdi?
Matthæus 8:21-22: “En anden af hans disciple sagde: »Herre, giv mig lov til først at gå hen og begrave min far.« Men Jesus sagde til ham: »Følg mig, og lad de døde begrave deres døde.«”
Kristne vil gerne påstå de henter sine doktriner fra jødedommen. Vi har tidligere set, at der er flere “kristne” opfindelser i forhold til Guds lov, men kunne der så på dette område være sandhed bag disse kristnes påstand?
Lad os for det første se på hvad Wikipedia fortæller om kremering – set i jødisk perspektiv:
Judaism has traditionally disapproved of cremation (which was the traditional means of disposing the dead in the neighboring Bronze Age cultures). Traditionally, it has also disapproved of preservation of the dead by means of embalming and mummifying, a practice of the ancient Egyptians. During the 19th and early 20th centuries, as the Jewish cemeteries in many European towns had become crowded and were running out of space, cremation became an approved means of burial amongst the Liberal Jews. Current liberal movements like Reform Judaism still support cremation, although burial remains the preferred option.
The Orthodox Jews have maintained a stricter line on cremation, and disapprove of it as Halakha (Jewish law) forbids it. This halakhic concern is grounded in the upholding of bodily resurrection as a core belief of “mainstream” Judaism, as opposed to other ancient trends such as the Sadduccees, who denied it. Also, the memory of the Holocaust, where millions of Jews were murdered and their bodies disposed by burning them either in crematoria or burning pits, has given cremation extremely negative connotations for Orthodox Jews. Conservative Jewish groups also oppose cremation.
I jødedommen er livet særdeles værdifuldt. Da Talmud fortæller, at alle nedstammer fra en enkelt person [ganske som Torahen fortæller i 1. Mosebog], så er det at tage et liv som at ødelægge en hel verden ganske som det at redde et liv redder en hel verden. [Kilde: http://www.jewfaq.org/death.htm]
Døden er en naturlig proces. Døden har, ganske som livet, en betydning og er en del af Guds plan. Reglerne for sorg og behandling af de døde tager ikke sit udgangspunkt i nogen frygt eller aversion mod døden. Til gengæld er formålet at vise respekt for de døde og at trøste de overlevende som savner sine afdøde.
Helt tilbage til 1. Mosebog 23 ses det at Abraham tog sig ordentligt af sin afdøde hustru, Sara.
Hvordan kunne tanken så opstå, at et menneske (tømrerdrengen) skulle kunne træde på denne respekt? I alle andre sammenhænge (adgang til vejområder m.v.) tales der om “det at vinde hævd”, og man kunne spørge sig om ikke begravelsen for længst er en “hævdvunden ret.”
Kremering – en tidsmæssig udvikling
Det er naturligt at vi i dag kan se grupperinger som ikke modsætter sig kremeringen, men disse vil så – som absolut minimum – alligevel vise respekt for urnen på samme måde som man ellers ville gøre for en kiste.
Før de kristne prøver sig med den smarte tanke, at der blot tales billedligt, så kan de jo passende begynde at tænke over hvorfor der så alligevel FYSISK og KONKRET spises brød og drikkes vin når og hvis dette så måske også kun var billedligt. Ja, man kunne faktisk fristes til at spørge hvornår kristne taler konkret, og hvornår de taler billedligt… 🙂
På gensyn på Bloggen. Næste tema bliver: “Den antisemitiske vinkel på den “kloge” jesus’ belæringer – faktum eller myte?” Glæd dig.