Kristendommens “opfindelser” – del 3

Loven blev givet af Gud til Sit folk. Jøderne har som naturlig del af dette vogtet om Loven. [Interesserede kan læse: http://www.jewfaq.org/halakhah.htm] Forestil dig 40 år i ørkenen i landflygtighed mellem Ægypten og det forjættede land. Det er nok til at få enhver til at krumme tæer. Vi kender varmen fra en god og hot sommerdag, men som vi hører fra dem som har været udsendt på missioner til Irak, så er ørkenens varme en helt anden størrelse end det vi kender.

[Som en indskudt fodnote bør vi passe på med at læse tekster ud fra vores europæiske perspektiv. Meget vindes ved at sætte sig ind i det perspektiv teksten er skrevet med. Blot en ting som de 40 år i ørkenen bliver altid Hollywood-iseret til nærmest et skuespil. Det var det på ingen måde!]

Fordrivelsen fra Ægypten kom efter Sabbaten blev brudt – og derfor er denne ugentlige dag aldrig blevet glemt siden. Mange kristne gør grin med jødernes respekt for denne dag, selvom de gerne selv fremhæver et “behov” for åndeligt nærvær, hvile m.v. med Gud. Det fundamentalt forskellige er livssynet.

Den kristne indstilling ses nemlig alt for tydeligt i denne jesus’ udtalelser i stil med: “I har hørt, at der er sagt til de gamle: […] Men jeg siger jer:” (Matthæus 5:21-22). Med andre ord, taler denne jesus i udpræget guru-stil: “loven siger ét, men jeg siger noget andet. Tro på mig…” Dette ses i øvrigt også i Matthæus 10:37 hvor denne jesus citeres for at have sagt: “Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd” til trods for at dette udtrykkeligt går imod buddet om at ære sin far og sin mor.

Indtil videre er opfindelserne således:

  1. En “ny” begyndelse i stedet for den bibelske begyndelse fundet i 1. Mosebog
  2. Fiskens bug – Jonas’ tegn
  3. En “ny lov” – i direkte modstrid med Guds lov

De næste temaer er bl.a.:

  • Hvad denne jesus rent faktisk mente om begravelser, herunder en dissekering af begrebet “lad de døde begrave deres døde”
  • Den antisemitiske vinkel på den “kloge” jesus’ belæringer – faktum eller myte?
  • Synet på kvinder – tro ikke på alt hvad du hører. Kvinderne har væsentligt større status i Guds ord end f.eks. denne paulus giver udtryk for

Korte temaer er tiltænkt at folk selv kan studere videre. Hvis de er nysgerrige nok, skal det nok blive interessante studier. 🙂

Leave a Response