Lov vs. anarki

Det er en meget generel misforståelse at folk ikke skal dømme. Selv nybegyndere ud i kristendommen vil straks pege på Matthæus 7:1-2 hvor der står: “Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.”Taler med DOBBELT tunge!

For det første er det morsomt, at en lovLØS og lovBRYDENDE tømmerdreng skal tale med dobbelt tunge. Han havde i forvejen den indstilling, at Loven skulle være forældet, så hvorfor ikke bare sige: “Hvorfor dømme?” Næ, nej. Salgssproget skal op i gear, så derfor er det lighedsprincippet i, at med samme mål som man selv dømmer med vil man selv blive bedømt, der denne gang blev “omtalt”.

Faktum er – ikke desto mindre – at lovløshed ville betyde det var helt i orden, at stjæle din tegnebog eller myrde din nabo. Hvis én ting er “forældet”/”fuldbyrdet”/”afskaffet”, er det hele lovpakken, der falder bort. Alt det snak om nåde, tilgivelse m.v. er emner i sig selv. Hvis jeg blander det ind i dette indlæg vil du hurtigt risikere at tabe tråden – men du skal nok se indlæg om de emner også…

To meget forskellige tekster

Lad det være sagt med det samme: du bliver meget forvirret hvis du skulle forklare kristne doktriner ud fra de hebraiske skrifter. Ikke desto mindre vil nogle kristne grupperinger gerne have det til at lyde som om at evangeliet skulle tage udgangspunkt i de hebraiske skrifter. Intet kunne være mere forkert! Realiteterne er, netop, ret tydelige: “Når uretfærdige får magt, bliver forbrydelserne mange, men retfærdige får deres fald at se” (Ordsprogenes Bog 29:16).

Loven er evig, ligesom “hans trofasthed varer til evig tid” (Salme 118:29) og: “Stol altid på Herren, for Herren er en evig klippe” (Esajas 26:4).


Lad os opsummere:

  • Det kan godt være at kristne mener de ikke selv behøver dømme, men dette er ikke et bibelsk princip – det er et kristent begreb og i direkte modstrid med det Skrift Gud har givet Sit Folk.
  • Hvis Loven er “fuldbyrdet”/”opfyldt” (eller hvad kristne ellers kalder det), så ville HELE Loven falde. Så vil alt være tilladt.
  • Vigtigst af alt. Om den dag hvor Messias kommer står der udtrykkeligt: “Den dag jeg griber ind, siger Hærskarers Herre, skal de være min ejendom; jeg vil skåne dem, som en far skåner den søn, der tjener ham. Da kan I atter skelne retfærdig fra uretfærdig, ham, der tjener Gud, fra ham, der ikke gør det” (Malakias 3:17-18).

Om det sidste punkt bedes du især lægge mærke til, at for at være retfærdig overholdes Loven, mens uretfærdige lader hånt om Loven. Bemærk også jeg siger: “den dag hvor Messias kommer” – ikke kommer igen, som kristendommen i øvrigt har sine helt egne kriterier for.

Mere om dette i senere indlæg her på Bloggen.

Leave a Response