Politik fra podiet?

Der er en meget væsentlig forskel mellem at ytre sig om hvad der sker i samfundet, og så det at komme med patentløsninger på hvad der burde gøres.

Det sidste gøres af vores folkevalgte – folk der demokratisk får en stemme ved det, der i civiliserede samfund kaldes for “demokratiske valg”. Det rent ideologiske i hvorvidt demokrati kan defineres som “flertallets diktatur” og at “plenum” måtte være bedre er udenfor temaet i denne blog.

Det er også udenfor denne blogs domæne at erindre folk om at vi alle kan være enige og uenige på bestemte områder uden at nogen behøver at blive uvenner. Dog med den bemærkning, at jeg altid forsvarer andres ret til at tænke, tro og mene anderledes end jeg selv gør – også selvom andre ikke viser samme respekt.

Det står imidlertid fast at præster ikke er politikere, omend nogle præster også bliver politikere… 🙂

Folkekirkens store identitetskrise

I øjeblikket udspiller der sig et stort maskespil – ikke engang for fulde huse… 😉

Men maskespil fordi visse præster gerne vil have løn fra staten men ikke anerkende, at de rent politiske betragtninger ikke nødvendigvis burde blandes sammen med det evangelium de gerne vil prædike.

Et af kritikpunkterne som folk gerne fremfører i forbindelse med islam er jo netop sammenblandingen af politik og religion. Derfor kan det undre at folk ser det når det er alle de andre det handler om, men ikke når det foregår hjemme i baghaven – eller på den lokale talerstol.

Teologerne er ikke selv “teister” mere. Mange af dem erklærer ganske åbent at de ikke tror på Gud som skaber af universet. Man fristes til at spørge hvorfor de så ikke læste cand.mag i stedet for cand.theol – men lad det ligge. 🙂

Kristendommens krise

Som tidligere skrevet er en del af kristendommens krise forårsaget af de kristnes egen opførsel. De ynder at citere Luther for ditten-eller-datten på samme måde som andre citerer Calvin, katolikker citerer paven (der også skifter mellem at være “strammer” eller “slapper” afhængig af baggrund, alder, nationalitet m.v.). Men hvor meget LEVER de i henhold til deres ideologi?

Jeg ynder at få folk til at tænke sig om en ekstra gang, og som ex-kristen er det ganske morsomt at se hvor lidt de kristne selv kender deres egne skrifter. Morsomt fordi mange kristne bliver ganske “iltre” når de skrifter [de ikke selv kender] bliver udfordret. Når udfordringen så er for svær til at de kan give et parat-svar, så er f*nden løs i laksegade. 🙂

Jeg ser mange ting i dette “nytestamente” som ikke holder, og derfor vil temaerne komme løbende her på bloggen…

Leave a Response