Er du i en sekt?
Spørgsmålet om sekter har plaget mange – især dem som er fanget i disse sekter. Men en meget overset gruppe er pårørende til sektmedlemmer. I denne artikel vil jeg hjælpe dig med at håndtere dette på en positiv måde.
Mange, især pårørende, har store problemer med at forstå hvorfor deres søn eller datter nogensinde kunne blive involveret i en sekt. Ofte føler folk det som om de har fejlet når et familiemedlem vælger at engagere sig i en sekt. Det bør du bestemt ikke tro. Det er ikke din fejl.
Samfundet kan være meget klike-orienteret, og det sker, at folk ikke passer ind i de “normale” kategorier. Mange, som derefter udelukkes af venskaber bliver meget fascinerede når en bestemt organisation lover dem et formål med deres eksistens. Deres tidligere skuffelser i enten venskaber eller kærlighedsforhold bliver besvaret i det “os vs. dem” perspektiv som pludselig føles som den eneste løsning for den slags mennesker.
Jeg vil gerne hjælpe folk med at indse sekternes anatomi, og derfor skriver jeg også en del om sekternes påvirkning – også på engelsk. Mit fokus er i denne artikel særligt på familien til medlemmet.
Det nye perspektiv
Det bedste du kan gøre er at vise kærlighed og omsorg for familie som måtte befinde sig i en sekt. Diskuter ikke religion med personen, medmindre I bliver spurgt. Hvis du forsøger at overbevise en person imod hans vilje vil du blot gøre ham endnu mere stædig.
Når du forsøger at tvinge din holdning ned af halsen, reagerer de ved at trække sig bort fra dig. Præcis det modsatte af det du ønsker skal ske. På den anden side er sekterne magtesløse hvis du reagerer anderledes end det billede de gerne skaber af folks negative reaktioner imod dem.
En meget vigtig ting du bør vide, for at forstå sekternes anatomi, er at det er en gradvis proces med isolering der sker. Nogle kalder det hjernevask. Alene ordet er negativt, og giver ikke nogen forklaring på selve problemet.
Religionens verden er ofte meget langt væk i folks liv. Vi taler ikke om religion eller politik. For mange er det nærmest tabu. “Det skal ikke diskuteres fordi folk bliver uenige” synes at være den måde folk tænker her i landet. Men jeg har godt nyt: hvis du har små børn, så besvar gerne de spørgsmål de har om emnet. Vær åben om emnet. Det vil være det bedste forsvar imod fremtidig engagement i sekter.
Men hvad så hvis dine børn er nået forbi puberteten? De vil måske ikke diskutere religion i den alder, og det er også helt fint. Kun en minoritet kommer i forbindelse med sekter – men antallet og tendensen er stigende. Det er fordi vi ikke reagerer når børnene har spørgsmål til emnet. Måske hører vi: “Anders kunne ikke tage del i juleudstillingen. Han siger hans forældre er medlem af Jehovas Vidner. Vær ikke genert. Fortæl dine børn, at der er mange gode medlemmer af organisationen, men at de ser anderledes på jul, fødselsdage m.v. Erkend, at indre missionske folkekirke-kristne også tog afstand fra alkohol og kortspil – uanset om der var penge involveret.
Tal om forskelle, og gør det til noget positivt. Det er rart at vi har forskelige nationaliteter, og alle lande har haft god påvirkning af at udvide deres madhorisont. På den måde kan det anderledes også have sin berettigelse. Det vil hjælpe dine børn med at forholde sig bedre til den slags.
Når familien konfronteres med sektregler kan de i stedet overføre dette til en positiv oplevelse, og ved at reagere præcis modsat end sekterne fortæller sine medlemmer, stopper du den onde cirkel. Jeg håber dette hjælper dig med forståelsen af sekter, og du er velkommen til at komme med kommentarer og feedback om artiklen.