Derfor er religion vigtig
Karl Marx kaldte religion opium for folket. På mange måder havde han ret. Der er en indbygget tendens hos mennesket til at lede efter noget religiøst for at være tilfredse. Denne artikler vil forklare nogle af de basale grunde til dette.
Vi hungrer og tørster efter at føle os vigtige, og på flere måder hjælper religion os med at føle sådan. Vi er her på jorden af en bestemt årsag. Som om Gud havde brug for os til at fuldføre sit formål her på jorden.
Der findes mange former for tro – lige fra muslimer i de fattige lande i Afrika til rige oliesheikher i Mellemøsten, fra kristne som bruger hver søndag på kirken og bøn til protestanter som sjældent besøger sine kirker. Alle niveauer af engagement – og hver især føler de sig tilfredse med deres niveau af religiøs aktivitet.
Hvad er det med religionen der får os til at føle os så gode? Vi kunne få lignende renselse ved at opholde os i en varm sauna eller ved at tage en lækker svømmetur i den lokale sø. Det er fysisk renselse, men hvad så med det mentale og psykologiske aspekt ved religionen?
For mange er religion mest relevant når de mister nogen. Begravelser er gode eksempler på, at når en person går bort, beslutter folk sig for at forny deres løfte om større engagement i kirken. Det er ikke altid særligt længe det holder. Vi glemmer hurtigt, fordi vi har den rosenrøde drøm om et paradis hvor alle sidder med harper og skøhed omkring os.
Kunne det være, at verden omkring os er så grim, at vi tit glemmer hvordan selv den mindste forandring i vore egne liv kunne blive til præcis de forandringer der skulle til for at vi fik samme oase med ren luft her på jorden, med skønne skovvidder m.v.? Vi kunne også skabe et utopia hvis vi begyndte at handle i overensstemmelse med de regler der ligger i de fleste religioner. Fred kunne sagtens opnås hvis vi også begyndte at handle positivt over for hinanden, naboen m.v.
Religionen er vores drøm om at blive bedre. Vi ville gerne have verden til at være et bedre sted at være, men vi bryder os ikke om de klare regler der skal til for at opnå dette. Religion får det hele til at lyde meget nemmere, men på mange måder havde Karl Marx fuldkommen ret.
Vi kan godt lide ordet “religion” fordi det lyder upolitisk, mens det at tage fælles hånd om hinanden og vore talenter lyder en smule socialistisk.
Det er ikke spor socialistisk at tænke på det fælles bedste. Det ville være almindelig logik for os alle, hvis vi lærte af dyrene omkring os. Se på to hunde der kender hinanden siden de var hvalpe. De sover lige ved siden af hinanden, leger med hinanden – og hjælper hinanden. Mennesket er helt anderledes. Vi vil have vores eget territorium og vi bygger hegn omkring vore grunde for at undgå at nogen “deler” vores landområde. Hvis vores nabo havde brug for lidt ekstra plads til lidt flere gulerødder, så tænker vi slet ikke så langt som til at dele med hinanden.
Det er det vi håber religionen vil løse for os. Mit bud er, at vi er for feje til at erkende vores egen andel i disse fejl, og derfor søger vi husly i religionens verden for at have en forhåbning om, at en stærk hånd vil hjælpe os med at løse de konflikter vi ikke selv forstår at finde fred til at løse netop nu.