Religion og sexlivet
Nok så rigtigt det kan være, at religion og sexliv kan sameksistere, så er det ganske afslørende, at orgasmen blev tabuiseret i artiklen “Religion er godt for sexlivet“. Overskriften “Religiøse er mere tilfredse” kunne være skrevet i en afdeling af Jehovas Vidner eller i et månedsblad fra flere sekter. Dér er det nemlig normalt at underkende nødvendigheden af at VÆRE tilfreds. Du kan ikke VÆRE tilfreds hvis ikke dine behov er dækket, og det er en alvorlig mental teknik at underkende RETTEN til at gøre hvad der skal til for at BLIVE tilfreds.
Gensidigheden i det seksuelle er noget vi alle lærer efterhånden som vi bliver mere erfarne. Vi lærer diverse tricks og forbedrer den side af livet. Det er en naturlig og GOD udvikling for alle parter. Efterhånden kommer der også en glæde og stolthed ved at KUNNE tilfredsstille sin partner. Det kræver ikke nogen religion at være hverken høflig, udfordrende, sensuel og/eller romantisk.
Idealiseringen af religion som “nøglen” til alt er det vi ser i sekter som for længst har indset hvordan mentalteknikker kan bruges til at stille kunstige barrierer op, som bagefter giver medlemmet flere former for dårlig samvittighed når vedkommende begynder at kræve mere af sine omgivelser. Individualiteten holdes derved kunstigt bundet, og det er en farlig cocktail i de forkerte hænder. Det bekræftes også af historier som Guyana m.v.
Maslow [der beskrev behov som en pyramide] er blevet underkendt i mange kredse fordi nogle gerne vil gøre religionen til den manglende dimension i menneskets liv. Det som tømmerdrengen citerede fra Loven med ordene: “Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund” (Matthæus 4:4). Kombineret med ordene fra Matthæus 6:16-18 (bjergprædikenen) bliver den manglende næring nærmest et æresbevis, også selvom det gerne skulle være “skjult” for ikke at vække anstød. Meningen med selvpineri er en anden, men det vil kræve en meget lang artikel at beskrive sammenhængene i omvendt psykologi som det bruges i mange religiøse organisationer.
Folk har ikke brug for at blive holdt nede, men burde tværtimod have lov til at BLOMSTRE. Artikelformen der blev skrevet i ovennævnte artikel viser med al tydelighed, at det er kristendommens påvirkning som indeholder præcis den manglende dimension som denne blog handler om. Når folkekirkens præster fraskriver sig nyreligiøse gruppers måde at “præsentere” kristendommen, så er der alligevel andre kilder som gør PRÆCIS det samme. At mange ikke indser dette viser hvor stort kristendommens bedrag egentlig er.