Materialisme — altid negativt?
En sognepræst har i dag erklæret at kristendommens hårdeste kamp er imod materialismen. Du kan læse mere om det i en artikel om årets julekalender du kan finde her: http://www.kristendom.dk/artikel/306979:Jul–Praest—Mikkel-og-Guldkortet–er-vigtig.
Når folk taler om “materialisme” ser mange det som noget absolut negativt — helt uden åbenbart at overveje om der også er positive ting ved materialisme. Vores lyst til, og iver efter, bedre forhold — hvadenten det er boligmæssigt eller pengemæssigt — kan virke MOTIVERENDE for at gøre en større, og mere koncentreret, indsats for at skabe de bedre vilkår.
Hvis du begår den fejl at se materialisme som noget rent negativt begår du præcis den fejl janteloven gerne vil have dig til at gøre. Så bliver du på det middelmådige plan, ganske som man i kristendommen finder tankerne om ikke at sammenligne sig blandt hinanden…
Hvorfor tror du ellers de kristne skrifter har så mange hentydninger til at sørge for præsteskabet og evangeliebringerne? Det er da præcis fordi folket således kan blive en malkeko som derefter kan sikre evig indtjening for kirken.
“Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være” (Matt. 6:19-21).
Den rette balance
Det handler naturligvis om balance, for materialisme ligger også tæt op ad begær, og begær er IKKE tilladt (jvfr. 2. Mos. 20:17 som siger: “Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.“).
Dog bør alle erkende de psykologiske faktorer som alle mennesker er underlagt. Den dag vi ikke drømmer eller stræber efter noget, så er vi helt klart på herrens mark. Vi KAN ikke fastholde selvdisciplin hvis motivationen mangler, så derfor er det sundt at se tingene i deres rette perspektiv frem for altid at vælge det mest asketiske syn på tilværelsen som om det nødvendigvis var det eneste rigtige.