Rambaldi, Nostradamus, Da Vinci
Jeg synes egentlig det var ganske vigtigt lige at komme med et supplement til mine oprindelige kommentarer om Da Vinci Mysteriet – den moderne tidsalders mest udskældte roman.
Da Vinci Mysteriet
Da Vinci Mysteriet var bemærkelsesværdig på flere områder:
- – det er en blanding af religiøs historie, fantasi og et hurtig og medrivende historie
- – Den havde i marts 2006 været på New York Times’ top-ti liste over fiktion i bogform med hård ryg i 155 uger non-stop – næsten tre år!
- – Den er oversat til mindst 42 sprog
- – Den har motiveret til dusinvis bøger af andre forfattere, som har forsøgt at skille fakta fra fiktion i bogen
- – I marts 2006 var der solgt over 40 mio. eksemplarer indbundet med hård ryg. Da den blev udgivet i paperback format, solgte den over ½ mio eksemplarer i den første uge fra udgivelsen.
En undersøgelse foretaget i februar 2006 af Beliefnet viste at:
- – 48% fandt romanen “forargeligt ukorrekt”
- – 31% fandt den ukorrekt men fornøjelig
- – 16% mente den var ganske fornuftig
- – 5% var ikke sikre
Hvorfor denne store succes?
Jeg tror egentlig ikke Lynn Garrett, religionsredaktør ved Publishers Weekly er helt galt på den ved at sige: “Amerikanerne kan godt lide konspirationsteorier. Det har direkte kunne videreføres i forhold til folks tabte illusioner da skandalerne med sexmisbrug blev afsløret i den Katolske Kirke.”
Nuala O’Faolain, den irske forfatter, tilslutter sig, at romanens popularitet vokser på grund af “skandalerne” inden for Den Romersk Katolske Kirke. Hun siger endvidere: “Læserne har altid været glade for historier der kunne nedbryde autoriteterne.”
Hvorfor kun folk UDEN FOR kirkerne der kan se perspektivet?
Det er tankevækkende, at de som er de største modstandere faktisk burde være dem som havde lettest ved at acceptere en fiktiv roman. De er jo i forvejen vant til historier om vand, der bliver til vin, jomfrufødsler, opstandelser m.v. Dem som burde kunne effektuere en forandring inden for selve kristendommen vil hellere angribe budbringeren frem for at overveje om der var elementer i romanen som kunne indeholde sjove perspektiver.
Sagt på en anden måde: går folk også ned til boghandelen for at få byttet en roman, hvis det viser sig at f.eks. Sara Blædel [kendte for Rejseholdet-lignende kriminalromaner] kommer til at lave en enkelt fejl? Nej, vel? Altså, tankevækkende… 🙂
Rambaldi
TV-serien Alias med agenten Sydney Bristow, hendes far Jack og den konspiratoriske “chef” Arvin Sloane er blevet en succes på en lignende fiktion – noget kun ganske få nævner, når de diskuterer Da Vinci Mysteriet. Alligevel får dette slet ikke samme medfart. Altså er det IDOLdyrkelsen [fordi emnet er denne “jesus”] der får mange kristne til at føle sig forargede.
Nostradamus
Det har været kendt i flere århundreder at denne filosof talte billedligt. Nogle har brugt hundredvis af timer i et forsøg på at kortlægge hvordan dette manuskript skulle passe sammen med historien. Gassen gik dog ud af ballonen da “verdens undergang” ikke kom i 1999….
Slap dog af!
Lær dog at tage tingene for det de er. Der er drøngode historier i nogle romaner, og dårlige historier i andre. Piet Hein sagde det bedst da han sagde: “Den der tager spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han har forstået begge dele slet.”
Dét kunne der faktisk godt være noget om… 🙂