Hvorfor er kristendommen SVAG nu til dags?
Har du nogensinde tænkt over det langsigtede perspektiv i forhold til kristendommen? Har du tænkt over, at mange TALER om kristendommens positive virkning. Nogle tager endda hele “sabbatår” til Eritrea, Mozambique og mange andre steder fordi de gerne vil gøre gavn – ikke at dette ikke kunne gøres uden for kristendommen, men for nogle kristne føles dette som et kald. Nogle taler om “kirkens vækst” eller “kristendommens fremmarch”, men det modsatte lader til at være tilfældet.
Det er altid svært at definere en hel bevægelse uden at komme til at lave nogle generaliseringer. Nogle ting er katolske mens andre er protestantiske, men generelt betragtet er kristendommen i denne mini-causering set på som et samlet hele, selvom det erkendes at der er flere hundrede grupperinger (nogle vil sige flere tusinde), og dette afhænger af hvorvidt man ser hver enkelt organisation som en selvstændig kirke, eller betragter generelle strømninger i kristendommen.
Men HVORFOR er kristendommen svag i dag?
Her kommer nogle bud:
- Den historiske baggrund
- Den menneskelige baggrund
- Den manglende vision
Den historiske baggrund
Historisk har kristendommen mange lig i lasten. Selvom halvmånetogene gik forud for kristendommens korstog, så er det kun korstogene folk generelt husker. På samme måde er der mange ting hvor folk har glemt kristendommens mørke sider — f.eks. den antisemitiske vinkel i de kristne skrifter, som jeg løbende beskriver her på bloggen — så er der ingen tvivl om, at historien spøger i kulisserne fordi mange ikke lærer at gøre op med fejlene.
Det ligger nemlig desværre slet ikke i den kristnes tankegang at erkende og ændre på sine fejl. “Når jeg har sagt undskyld, så skal xxyyzz tilgive” synes at være den alt for almindelige og sørgeligt generelle tankegang. Den er både farlig og fejlagtig. Det at A undskylder gør ikke at B, pr. automatik, skal tilgive. Denne kristne modsætning til vores psykologiske natur tjener ene og alene det (skjulte) formål at nedbryde folk. Hvis A har såret B er det vigtigt at A får gjort op med den fejl, og rettet adfærden. Undskyldningen retter nemlig ikke op på adfærden.
Når dette ikke sker, opbygges en historisk bagage som bæres fra generation til generation. Det er erkendt af flere hvor vigtigt det er, at indse sine fejl og mangler fordi det for lang tid siden er gået op for alle, at man godt kan lave selvhjælps-coaching hvis man lærer at bruge de rigtige værktøjer tidligt. Personlig udvikling bygger jo netop på det at få en masse spørgsmål som man selv bagefter kan “strikke sammen” til en personlig løsning der præcis retter sig henimod at se manglerne, og rette op på dem.
Kristendommen gør det modsatte. Du har erkendt din skyld, du kan fortsætte dit liv, du behøver ikke mere, og derefter kommer der en saligprisning af tømmerdrengens given sit liv for, etc…… Det ikke alene lyder hult – det ER en hul sag UDEN NOGEN REEL VIRKNING ELLER BETYDNING.
Den menneskelige baggrund
Mange mennesker som “kommer til” kristendommen er, modsat dem som “bare er født ind i den”, tidligere misbrugere, tidligere alkoholikere, tidligere idoldyrkere m.v. Altsammen denne “åh, jeg er født på ny”….
Lad os gøre det kort: er det ikke til at brække sig over når nogen tror de kan påvirke andres liv alene fordi de hørte en tale og hørte en stemme? Sct. Hans er fyldt med den slags mennesker…. 🙂
De mennesker som henfalder til kristendommens “velsignelser” er meget tit svage mennesker, folk som er sårede, folk som under en eller anden form “kæmper” en åndelig kamp for at holde sig oven vande. Det er den slags mennesker som afskyr konfrontationen selvom deres ledere jo ellers meget tit gerne gør det for at fremstå store og stærke – og straks vælder billedet af den stærke jesus der løber ind på tempelpladsen frem som billede hos de fleste.
Ingen har gjort sig den ulejlighed at tjekke omstændighederne ved den historie og den mytiske tilblivelse, men lad det ligge i denne omgang. Det er ikke desto mindre generelt korrekt at den menneskelige baggrund ofte er mere prikket end selv bjergtrøjen i Tour de France…
Den manglende vision
Når man således er svag på grund af såvel sin historiske baggrund (begyndende på en opdigtet person der uden for de kristnes eget skrifter savner historisk validering) som den menneskelige baggrund kirkerne består af, så kan det ikke undre, at det er svært at mobilisere energi i denne gruppe.
Man læser, groft sagt, sit menighedsblad, betaler sin kirkeskat, deltager ved enkelte søndagsmøder, og så var det vist det. Nogle nøjes såmænd alene med at betale sin kirkeskat – og det er folkekirken ganske godt tilfredse med….
Deri ligger nok kristendommens største paradoks, for lige så gerne som folkekirkens præster gerne vil have et “uforpligtende budskab” [kom som du er… :-)], så er det utroligt svært at vække til handling, som de selv fremhæver når de mangler personale til genbrugsbutikker, hjælpearbejde, indsamlinger m.v. Selv omdeling af kirkebladet er flere steder overgået til PostDanmark af samme årsag….
Så når man taler om udfordringer fra andre religioner, fra andre befolkningsgrupper m.v., så går det da helt i selvsving. Men ingen tør tænke tanken, at der er noget rygende galt et sted. Hellere skyde budbringeren [de af os, som påpeger fejlene og vækker til undring] frem for at behandle årsagen. Er det så noget under, at det altsammen ender med:
“Same procedure as last year”……
Blot en tanke. 🙂