Kristendommens “opfindelser” – del 7
Tanken om den udødelige sjæl har vakt til rigtig mange film. Udødelighed, flere liv, nye liv, reinkarnation, altsammen kan forenes til spekulationer der sigter på ikke at være “begrænsede” af dette liv. Hvor henter de kristne egentlig tankegangen om, at “sjælen” skulle adskille sig fra “mennesket”? Ikke fra skrifterne i hvert fald.
I øvrigt har tankegangen om den “udødelige sjæl” et tofoldigt ansigt
- nogle lever ikke dette liv fuldt og helt, i håbet om et bedre. [Hint: Valdemar Atterdag-effekten]
- andre bruger mere energi på at undersøge tidligere liv og spekulationer end på at leve livet fuldt og helt [lyder umiddelbart som det første, men hér mistænker folk dog, at noget spændende HAR været på menuen… 🙂 ]
Lever ikke fuldt og helt
I den ene gruppe finder man typisk den religiøst inspirerede. Et asketisk liv i dette i håbet om et bedre liv hinsides. Bevidst eller ubevidst opstår der begrænsninger i disse folks handlevilje og -evne. Som Piet Hein ville have sagt: “Hvad du end gør, gør det fuldt og helt – ej stykkevis og delt!”
Søger efter “tidligere spænding”
Her finder man typisk den asiatisk inspirerede tankegang, reinkarnationen og spekulationen i hvorvidt en person tidligere har levet som Napoleon, Christian den IV eller whatever. Kun i de færreste tilfælde leder dette til personlig udvikling, men nærmere en dvælen ved fortiden.
Hvad véd vi med sikkerhed?
- Vi har kun dette ene liv. Måske er der et liv hinsides. Under en eller anden form er der løfter i Skrifterne der indikerer det, men hvilken form er der ikke noget fasttømret svar på.
- Vi ved, at solen står op i morgen. Vi véd at nat følger dag. Vi ved, at vi har 24 timer at forvalte for hver dag vi får. Få det bedste ud af det samtidig med, at du lærer nye ting hver dag. Hvis du er blot en smule gavmild over for dine omgivelser, så gør mindst én god gerning for dem i din omgangskreds hver dag.
Afhængig af hvilken skriftforståelse du har, så er der mange ting som dernæst afviger i større eller mindre grad fra det andre mener, tænker og tror. Uanset hvad så er det et faktum at alt for mange lader sig begrænse af ideen om en udødelig sjæl, også selvom Ezekiel 18:4, 20 siger: “Den sjæl der synder den skal dø.”
Altså bør vi som mennesker sørge for at vores handlinger vil være budskab om hvem vi var og hvad vi udrettede længe efter vi en dag stiller træskoene. Det med at skabe kunstige ammestuehistorier for at trøste “en svag sjæl” er som at tisse i bukserne om vinteren. Det varmer kortvarigt, men på sigt bliver det blot endnu koldere. 🙂