Glædelig jul og Godt nytår – en lille mini status

Som faste læsere vil huske, så har jeg tidligere bemærket her på bloggen, at den nu er et supplement til den kommende udgivelse på tryk af Tjen penge online. Det arbejde har taget en stor del af året, og der har hidtil kun været 12 indlæg i løbet af året…

Nu kunne du som læser så tro, at jeg var faldet død om. Det er ikke tilfældet. Tværtimod har der været flere ændringer i branchen, herunder en bannerleverandør som gik konkurs, og så nogle overvejelser om hvilket forlag, der skal have lov til at udgive den endelige udgave, så er der såmænd rigelig at tænke over – INDEN jeg kommer med en endelig udmelding her på bloggen.

Nye kanaler til online indtjening er altid spændende, men der skal altid laves flere kontroller før jeg TØR anbefale nogen, for jeg har efterhånden set en del konkurser og/eller fejlfunktioner hos nogle af udbyderne, og jeg kommer aldrig til at gå på komptomis med kvaliteten af det jeg skriver. Det tror jeg alle er bedst tjent med, at jeg fastholder… 🙂

Jeg håber I alle har haft et spændende år, og forhåbentlig med vækst i de projekter, I har søsat. I må meget gerne kommentere artiklerne her på bloggen, for det tjener til stor inspiration, at andre kan se, hvordan det går med ting andre har i pipeline.

Foreløbig skal der for i år sluttes med et varmt ønske om, at I alle må få en rigtig Glædelig jul og et Godt nytår.

Leave a Response