Branding – skab et positivt image

Alle iværksættere vil være klar over, at branding både kan være succesfuld, men bestemt også det modsatte. Hvis man spurgte ejernes af Jensens Bøfhus om de fortryder angrebet på en fiskerestaurant, så vil de nok svare, at den shitstorm var en smule dyrere end de selv havde forventet. Ligesom man skal tænke sig om en ekstra gang, før man indleder en retssag, så skal man også tænke sig om, før man launcher en reklamekampagne…

Det handler alt sammen om, at man skal søge god rådgivning, når man søger at skabe et image. Alt for mange reklamekampagner er lavet uden at teste hvordan publikum modtager dem, før de blev sendt ud.

Her kan en ærlig fokusgruppe være jeres allerbedste investering. Du har brug for kvalificeret modstand, så du er helt sikker på, at din kampagne står stærkt i markedet. Det kræver, at du har sikret dig, at de folk, du placerer i fokusgruppen, ved, at deres feedback er vigtigt for jer.

Uanset om du laver en ekstern eller en intern fokusgruppe, så er det vigtigt, at du viser gruppen, du værdsætter dem. Kaffe og the, lidt frugt, måske en frokost kan virke rigtig godt, så der er en god stemning i rummet, når man skal vurdere et produkt.

Jo mere åben du er over for virkelig at lytte, jo mere vil du opdage før I dummer jer, og sender en dårlig kampagne på gaden. 🙂

Det er meget normalt i mange virksomheder, at man klapper hinanden på skulderen, og nødig vil såre nogen, men lad os være helt ærlige. I disse SoMe-tider er publikum ikke nær så høflige som den slags mennesker kan give jer et indtryk af, så husk, at bede folk om at være ærlige…

Så spørger mange om ikke man får brokhoveder ved at søge folk eksternt, men det er faktisk ikke min erfaring. Folk vil gerne give deres besyv med, og der er flere typer undersøgelser. Nogle kan klare med online besvarelser, men face-to-face møder kan give så meget mere, som ikke altid passer ind i et skema, hvor man ikke altid spørger rigtigt. Det er meget nemmere at gøre, når du mærker stemningen i rummet, og kan tilpasse både spørgsmålene, men også reagere på svarene, så du virkelig kommer til bunds i evt. udfordringer, I ikke selv kunne se på forhånd.

Hvis nogen har spørgsmål, så brug endelig kommentar-feltet. Det bider ikke.

Fortsat god aften til alle læserne. 🙂

Leave a Response