Kill your darlings – målret dit fokus

Det er SÅ vigtigt, at lære at kunne omprioritere sin energi, når noget ikke virker. Selvom du kan have en kæphest, du virkelig sætter pris på, at arbejde med, så nytter det ikke at bruge mere energi på de ting, der ikke virker. 80/20-reglen skal i spil…

Når du kigger på din oversigt over indtjeningskilder, så vil det ofte vise sig, at 80% af din indtjening kommer fra ting, du ‘kun’ bruger 20% af din tid på.

Det giver mulighed for optimering, for det siger næsten sig selv, at du kan nå de 100% ved at fokusere på de 20%, der rent faktisk har en effekt på din indtjening.

Derfor skal du omstille

Det er derfor du skal omstille dine arbejdsgange. Ved at fokusere på det, som rent faktisk GIVER valuta for din tid, kan du nå langt bedre resultater. Dette gælder også, selvom det netop betyder, at en kæphest må lade livet.

Du har måske skrevet en e-bog, som ikke sælger, eller haft kurser på din kursusplan, som ikke er rentable. Der kan være mange muligheder for hvad der ikke har fungeret økonomisk, og omstillingsparathed handler netop om, at være opmærksom på, hvad der virker og hvad der ikke virker.

Ingen har råd til filantropi i en krisetid. Det skrev jeg om for et par år siden i artiklen Vil du tjene penge på nettet skal der arbejdes Det er yderst vigtigt, at sige, at passion ikke betaler regningen nede hos købmanden – også selvom det kan være svært, at nå denne erkendelse…

Kald tingene ved deres rette navn

Når du først har gjort en fair indsats – som kun DU selv kan definere – så er det på tide, at lave disse cost-benefit analyser, så du hele tiden har øjnene fast rettet på optimering.

Det kan godt være upopulært, at sige det så bramfrit, men valget er dit. Hvis vi ser, at tallene ikke er gode, så har vi alle et ansvar for, at rette det op, så tiden dels bruges mere fornuftigt, men du samtidig får de bedste resultater.

Derfor: Kill your darlings, hvor det betaler sig – og ha’ en god jul forude. 🙂

One Response to “Kill your darlings – målret dit fokus”

  1. Et eksempel på, jeg tager min egen medicin er, at domænet Analguiden.dk forsvinder med udgangen af januar 2022. Jeg har gjort mange helhjertede forsøg på, at få bloggen godt i gang, men der er intet at gøre. Trafikken er bare ikke til stede, og i hvert fald viser den organiske søgning, at jeg ikke rammer målgruppen.

    Det er helt fair. En æra slutter, og fremadrettet er det derfor kun familiedomænet, der overlever.

    Rigtig god dag til alle bloggens læsere. 🙂

Leave a Response