Vil du tjene penge på nettet skal der arbejdes!

Hvis du vil tjene penge på nettet, skal der arbejdes! Intet kommer af sig selv. Uanset om du vil være Youtuber, vil bruge Instagram, vil blogge eller lave podcasts, så er der nogle vigtige ting som skal være til stede for at få succes. Læs med her, så du kommer godt i gang…

Du har brug for disse tre vigtige ingredienser for at kunne få det til at gå op i en højere enhed:

  1. Et publikum – uden læsere (eller følgere) kan det hele være lige meget…
  2. Et budskab – det er budskabet, der skal få dine læsere (eller følgere) til at få lyst til at blive
  3. Inspiration – succes består af 90% perspiration og 10% held i den niche du vælger

Angående det sidste, så kan man altid diskutere procentfordelingen, men pointen er naturligvis at uanset hvor meget tid du lægger i din indsats, så skal der også en smule held i sprøjten. Ikke den form for held man hører om, når man vinder i lotto, men uanset hvor mange analyser man laver på nøgleord og trends, så kan man ikke forudsige alle succeser. Det kunne også kaldes mavefornemmelse.

Hvis du har den rette mavefornemmelse, kan du blive hjulpet af eksterne omstændigheder. 🙂

Der er så mange, der gerne går på kompromis med det ene af de to første ingredienser. Du kan ikke KØBE dig til følgere eller læsere, og du får aldrig følgere eller læsere hvis du serverer indhold, som ikke er baseret på kvalitet.

Tingene hænger sammen!

Jeg griner engang imellem en vis legemsdel i laser over, at nogle er parate til at gå på kompromis. De følger smarte marketingfolk, som fortæller dem, at de sagtens kan opbygge en følgerbase med kunstige systemer, og når folk derefter følger den slags råd, så taber de det hele på gulvet.

Hvorfor gør folk det? Fordi de ikke tror nok på sig selv og deres budskab til at ville lade ting tage den tid ting skal tage for at blive en succes…

Der er ingen genvej til troværdighed.

Beklager hvis det skuffer dig, men det vidste du jo godt i forvejen! 🙂

Det er illusionen – altså drømmen – om hurtige penge uden at skulle arbejde for det, som lokker folk i en fælde. Har du bare én eneste gang f*cket med din online troværdighed, så er DU færdig. Dem, der vejledte dig forkert vil blæse dig en lang march.

Derfor skal man tage sig sammen, og læse indholdet på denne blog. Det er tips, der virker – også selvom det kræver en ihærdig indsats før den akkumulerede effekt begynder at vise sig i søgemaskinerne og på din konto.

Fortsat god vind herfra.

One Response to “Vil du tjene penge på nettet skal der arbejdes!”

  1. […] har råd til filantropi i en krisetid. Det skrev jeg om for et par år siden i artiklen Vil du tjene penge på nettet skal der arbejdes Det er yderst vigtigt, at sige, at passion ikke betaler regningen nede hos købmanden – også […]

Leave a Response