Skal 2018 være året hvor du kommer i gang?

Nu hvor der er under to uger tilbage af året 2017, så er det på tide, at stille sig selv spørgsmålet: Skal 2018 være året hvor du kommer i gang?

Du kan ikke undgå at have hørt om Bitcoin som elektronisk valuta. Alle medier spilder en masse tid på dette emne, og dette endda i et sådan omfang, at jeg var nødt til at indsætte et e-mail filter som sender enhver mail der enten indeholder ordet i emnefeltet eller foregiver at komme fra Bitcoin – som i øvrigt aldrig udsender mails til folk, der ikke har nogen konto – direkte i spam-kurven i min Thunderbird e-mail klient

Om du tror på dette valuta eller ej er sådan set irrelevant. Det vigtige, set med mine øjne, er mere, at du formår at forholde dig konstruktivt kritisk til de ting, du hører. Senest hørte jeg her i nat på DR Deadline, at denne elektroniske valuta udgør 1,5% af den SAMLEDE globale pengemængde. Når danske medier således har været ude og tale om en boble, så kan man godt grine en smule over den manglende proportionssans.

Du bliver, for at sige det pænt, bombarderet med en masse underlødige nyheder.

Hvad er så dit indtryk af det med, at man kan tjene penge på nettet?

Ledende spørgsmål – jeg ved det. Men har du egentlig tænkt over, hvor mange, der forholder sig fuldkommen antikveret til emnet? Der er mange gode succeshistorier om det at tjene penge online. Se f.eks. alle de erhvervsfolk, som har opbygget en online butik. De har formået at kombinere dels sociale medier, men også kreativiteten hvor de har opbygget sig et online renommé, og nogle helt ned til nogle ganske få YouTube-videoer, som stille og roligt gav dem et publikum…

Skal du være den næste succeshistorie?

VIL du være den næste succeshistorie?

Der er så mange, som har store talenter, men som aldrig får gjort noget ved det, og det piner mig hver gang. Når jeg ser nogen, som virkelig kunne hjælpe andre, hvis de delte deres viden, så vil jeg så hjertens gerne hjælpe dem i gang med at omdanne fra viden de selv har til viden de deler, og måske endda kunne få sig en online indtjening.

Dog har jeg opdaget, at rigtig mange er BANGE for succes.

Ja, du læste rigtig. De KUNNE opbygge et publikum med den viden de har, men de kommer aldrig i gang. De kunne komme i gang helt uden at miste noget økonomisk fundament, men de tvivler, og kommer aldrig i gang, fordi de ser verden med brillerne vi alle havde FØR internettet kom til…

Om du bliver den næste succeshistorie afhænger af din vilje til at investere din tid og energi fremadrettet. Gå lidt rundt her på bloggen, og bliv inspireret til at komme i gang. Når jeg er færdig med min bog om emnet kan det blive en ekstra katalysator, men du skal ikke vente på bogen, for du kan allerede finde rigtig meget af det her på bloggen. Du skal tillade dig selv at blive den næste succeshistorie. Det vil være en fornøjelse at kunne lykønske dig, når du først tager skridtene frem mod målet – at have din egen online levevej.

Glædelig jul og Godt nytår. 🙂

Leave a Response