Det koster at have en holdning…

Vi kender alle folk der markerer sig, enten i debatter i aviserne, på tv-skærmen, på de sociale medier m.v. De adskiller sig fra andre ved at STÅ for en bestemt holdning. Det kunne kaldes niche-bygning, for disse personer kan enten TILTRÆKKE opmærksomhed, men så sandelig også FRASTØDE andre. Vi mennesker har nemlig tit en flokmentalitet, fuldkommen som i dyrenes verden. Vi kan godt lide at være i nærheden af folk vi er enige med.

Når jeg siger vi kunne jeg lige så godt skrive “de fleste”, for jeg er ikke i denne gruppe. Tværtimod kan jeg godt lide at få UDFORDRET mine holdninger. Hvis folk formår den seriøse debat lærer jeg mere af uenigheder, faktisk. Men det er bestemt ikke alle der ser sådan på det.

Det skal du være klar over når du sælger et produkt online.

For du vil aldrig kunne adskille det du skriver fra det indtryk folk får af dig. De vil lynhurtigt danne sig et indtryk af dig – ofte endda alene baseret på den overskrift du vælger når du skriver.

Man kunne forsvare flertallets reaktion med, at vi alle har travlt.

Det kunne vi sagtens. Men er det så det rigtige indtryk? Ikke nødvendigvis.

Derfor er dagens øvelse for dig at prøve at se dine egne reaktioner på det du læser. Det får du nemlig brug for når jeg skriver den næste artikel om det at blive en god sælger. Undervejs kan det være du får lyst til at smide en kommentar om dine reaktioner for at dele hvad du opdager med andre læsere af denne blog… På forhånd tak. 🙂

Leave a Response