Der er ferie i den overalt…

Folk er godt nok hurtige til at tænke i juleferie i år. Den relativt skuffende sommer, det korte efterår, den lange grå sæson, de få (rå)kolde nætter har sat sine spor. Ifølge TV2 Nyhederne var 35.000 på vej til varmere himmelstrøg.

Det er skam også folk velundt. Selvfølgelig skal folk da nyde frugten af deres arbejde. Det er skam slet ikke dén vinkel jeg søger.

Det jeg tænker på er hvor mange der allerede nu har hevet stikket. De handler ikke mere nu. De venter. Selv på fora hvor alle forventes at være aktive så ligger tingene brak med en konstans som ville gøre BAE stolte. [BAE = Bevidst Arbejdssky Elementer].

Tendensen er, sjovt nok, slet ikke den samme på udenlandske sider… Dét kan vi så tænke lidt over, men uanset hvad så melder denne blog sig først igen lige op til nytåret med en hilsen, og så er der vel kun tilbage at ønske alle der har fulgt bloggen en rigtig Glædelig Jul. 🙂

Leave a Response