Behov for ny oversættelse efter godt 30 år?
Da jeg som ung gennemgik forskellige bibelstudier, foregik dette med den udgave som var oversat i 1931/48. Den blev, som bekendt, nyoversat i 1992 – og nu lader det til, at der er brug for en ny oversættelse igen…
Jeg arbejdede i sin tid i Bibelselskabets boghandel i midten af 90’erne, og husker ganske vel, hvordan det daværende blad Faklen fik en del skældud for sin kritik af oversættelsen, fordi man flere steder havde forladt filologiske traditioner, og i stedet havde valg at inddrage et kristologisk perspektiv i den måde, man oversatte særligt de hebraiske skrifter.
Sjældent populært at have ret i ting hvor store mennesker tager fejl
Ingen vil rigtig forholde sig til elefanten i rummet. Sådan er det tit, når emnet er religion. Folk VIL have ret, og det formentlig fordi de er bange for, at det at tage fejl skulle mindske deres troværdighed. Dog ville der ske det modsatte, hvis man turde forholde sig nøgtern til både det danske, det græske og det hebraiske sprog. Jeg taler ikke selv de to sidste, men jeg taler, læser og skriver både engelsk, fransk og tysk, og her har man en helt anden tradition for bibeloversættelser end vi har her i landet.
I England arbejder man typisk med traditionalister, som insisterer på King James Version (KJV), mens ‘moderne’ kirkegængere bl.a. bruger New International Version (NIV), Good News Bible (GN) og Revised Standard Version (RSV). Andre mener fx at Modern King James er bedre end New King James, og sådan går diskussionerne ofte varmt i lokalerne, når først man rører ved noget så centralt som hvilken VERSION af Bibelen man foretrækker.
Hvis du vil vide mere om emnet kan du bl.a. læse artiklerne Noas ARK – ikke Noas båd og Nogen der ikke forstår barmhjertig?
Er vi blevet klogere siden sidste oversættelse?
Jeg havde håbet, at man nu kunne forholde sig nøgtern til problemerne med 1992-oversættelsen, og jeg fandt håb i en leder i Kristeligt Dagblad (som jeg har et billigt prøveabonnement på lige nu) fra sidste fredag (20/1-2023), hvor skribenten netop fremhævede to ting.
- Man skal ikke modernisere bare for at modernisere
- Man må også gerne stille krav til læseren af en bog, i dette tilfælde Bibelen
Jeg skrev derfor et læserbrev med disse ord:
Vi skal huske Faklen
Først og fremmest tak for en glimrende leder i avisen fredag 20/1-23 om det at træde varsomt, når Bibelen skal oversættes på ny.
Man skal nemlig huske det historiske ift dengang 1992-oversættelsen kom til verden, for bladet Faklen var meget ugleset i enkelte bibelstudiekredse. Ikke desto mindre havde de nogle valide argumenter, særligt omkring oversættelsen af det gamle testamente, hvor man var imod et forsøg på kristologisk tolkning ind i teksten.
Vi skal lære af udenlandske oversættelser, hvor man arbejder med noter i margen på fx NKJV, hvor man forklarer relevante skriftsteder frem for ‘bare’ at vælge, som oversætteren finder bedst. Det handler om, at være åben over for, at vi alle forstår ting forskelligt. De nuancer kan nemt forsvinde i en ‘ren’ nyoversættelse.
Teksten fra det læserbrev jeg indsendte, som blev afvist af KD i mail dateret 27/1-2023.
Jeg fik naturligvis afslag på trykning af dén tekst. Det må jeg beklageligvis sige, jeg ikke var spor overrasket over. Man er håbløst konfliktsky i forhold til at sige tingene ligeud. Hvis man bliver ved med denne stil, så ender man med en ligegyldig pixibog, alene fordi det i dag ikke er populært at insistere på kvalitet i oversættelser.
En god oversættelse handler ikke om religion
Det burde egentlig slet ikke handle om religion at diskutere en oversættelse. Der er så stor viden omkring hvordan ord er brugt siden mennesker begyndte at bruge sprog, og vi har brug for, at forbedre vores forståelse for tekster – ikke kun levere det englænderne kalder paraphrases, altså omskrivninger af teksten.
Det er helt fair man gør endnu et forsøg på en ny oversættelse. Hvis man gerne vil bruge penge på den slags, så er det så fint, at man holder nogle eksperter beskæftiget med den øvelse. Problemet er så bare, at man ikke gør folk klogere ved alene at modernisere teksten, hvis ikke man tør vurdere grundteksten, når man laver sin ‘omskrivning’…