Femte måned i træk med VÆKST

Jeg har ikke opgivet tanken om, at det er et krav at der kommer kommentarer før jeg skriver nye artikler, men jeg kunne ikke helt lade være med at komme med en positiv nyhed på det som ifølge kalenderen skulle være årets første forårsdag. Jeg har nu, for femte måned i træk, oplevet VÆKST i min Adsense indtjening.

Som de fleste ved har jeg tidligere skrevet en artikel om det at øge sin Adsense indtjening – med stor inspiration fra det jeg for en del år siden lærte af Joel Comm.

I den forløbne måned har jeg endda blogget væsentligt mindre end tidligere måneder – et helt bevidst valg for at teste hvordan indtjeningen ville gå hvis jeg undlod at skrive helt så meget. Blandt andet fordi jeg har fokuseret på andre områder, herunder færdiggørelsen af en e-bog med titlen “Kend din kæreste“, som nu er ved at få den sidste korrektur før den frigives. En Light-udgave har været til rådighed længe, og download af Light-udgaven er gået godt, så jeg har ramt et område, der interesserer mange.

Det samme bør du gøre. Fokusere på et område hvor DU ved noget helt unikt, og så derfra udvikle din niche. Mere om det her på bloggen når der er kommet kommentarer… 🙂

Leave a Response