Links – ikke for enhver pris…

Links er gode, men der er også links der ikke er værd at få. Links fra useriøse steder kan have nok så høj pagerank, men du får intet ud af at blive en del af mængden. Derfor hedder denne artikel: “Links – ikke for enhver pris…” Årsagen til dette er, at du ikke har nogen udsigt til organiske klik ved at blande dig i mudder.

Lad os tage et eksempel. På en side har du links til følgende:

Elefanter – dyrevelfærd – dyrlæger – porno – fræk chat – sex – peepshows – webcam – ølbrygning – bryllup – musik – festtelte – køkkenudstyr – branding – coaching – konsulenter

De fleste af ovennævnte ord kunne sagtens være GODE ord. De er ikke relevante for din niche, men en side med ovennævnte søgeord er ikke meget værd selvom “køkkenudstyr” kunne være okay, når du selv sælger specialdesignede elkedler. Dog er de kursiverede ord direkte noget bras hvis du placerer for mange links på denne slags sider.

Hvorfor?
Den væsentligste grund er, at du skal regne med dit navn og varemærke har en værdi. Hvis det knyttes til useriøse ting, mister du din troværdighed. Du kan sagtens ranke højt på utallige værdiløse links (hver for sig), men altså hente akkumuleret værdi. Men det er ikke princippet om “mange bække små” der nødvendigvis er den bedste måde at skaffe sig links på.

Vi kigger mere på kvalitetslink i den kommende uge. Resten af denne uge står i vores søns tegn. Han runder i dag de 6 år, og fortjener derfor at blive fejret – både af børnehave, familie m.v. Derfor ønskes I alle en god weekend, og på gensyn mandag. 🙂

Leave a Response