Ryd op i harddisken

Du tjener ikke direkte penge på dette råd. Warf – videre. Dér skred den sidste læser….. 😉

Nej, spøg til side. 😀

Du har – uden tvivl – sikkert samme rod på dit skrivebord som alle andre… Jeg vil ikke engang tage et skærmdump lige p.t., men det er netop fordi jeg er i gang med processen. Jeg har nemlig opdaget fidusen. [Som alle andre “fiduser” er tanken om “fidusen” noget helt individuelt, og hvad der virker for dig, behøver slet ikke fungere for mig – det samme omvendt.] Eller i stedet for fidusen har jeg i hvert fald lidt inspiration til dig.

Jeg har på skrivebordet nu etableret nogle faste biblioteker:

  • spændende projekter – indeholder bl.a. nye ting der skal i gang og/eller inspirerende ting jeg kan tage fat på når der opstår et ledigt øjeblik
  • under gennemgang – indeholder f.eks. e-bøger der er printet, og som er ved at blive læst. Ordentligt materiale nøjes jeg ikke med kun at se på på skærmen. Det ryger gennem printeren og tjekkes fuldt ud før noget anbefales. Din fordel når du skal tage stilling til et tilbud jeg kommer med
  • skal testes – er programmer og andre ting, som vil tage længere tid at kigge på
  • godkendt – er ting som er på vej ind både på de rigtige netsider men også ud på D-drevet for at være del af det faste arkiv. Arkivet er guld værd fordi det repræsenterer flere års undersøgelser og gennemlæsninger, tests m.v.

Håber det også kan motivere og inspirere. Du kan spare meget tid ved at lave dit eget system og holde en god datadisciplin. Du får overblik, og det er virkelig lækkert. 🙂

Da tid er penge, er sparet tid også mulighed for at tjene endnu flere penge. 😉

Leave a Response