Spændende mini-serie på DR

I aftes blev første afsnit af mini-serien Jøde sendt på DR2. Det var faktisk ganske opmuntrende, at høre, at selvom antisemitismen i Europa er i stigning, så er antallet – opgjort af det mosaiske trossamfund selv – faktisk FALDET her i landet.

Det er selvsagt, at ethvert overfald eller enhver hadefuld ytring i sig selv er én for meget. Samtidig er det også vigtigt, at glædes over positive trends, og det især i en tidsalder, hvor det er nemt at problematisere. Hvis vi kun fokuserer på problemer, kan debatter hurtigt blive meget mørke – og i sidste ende opnår vi intet ved at italesætte problemer, hvis ikke perspektivet er nøgternt.

Helt konkret var det i går en ung kvinde, som nærmest skammede sig over sin baggrund, fordi hun havde mødt meget modgang som følge af sin etnicitet. Det er der bestemt ingen grund til, og jeg skrev straks en besked via Instagram for netop at give en tommel-op til hende, både fordi hun står frem, men også fordi vi både individuelt og som samfund skal give plads for alle til at kunne leve præcis som de ønsker.

Du kan se programmet, hvis du ikke fik set det, herfra: https://www.dr.dk/tv/se/joede/joede-2/joede-1-3

Rigtig god dag til alle bloggens læsere.

Dette indlæg blev udgivet i tv-serier og tagget , , . Bogmærk permalinket.