Hærværk mod Auschwitz-museet

Nyheden om graffiti-hærværk på Auschwitz-museet er yderst skuffende. En sørgelig ting at man kan finde på, at skænde et monument med så væsentlig historisk betydning.

Det er altid sørgeligt, når der forøves hærværk imod historiske mindesmærker.

Her er der dog en ekstra dimension, nemlig den bagvedliggende antisemitisme, som desværre er stigende i flere lande, hvor højreorienterede kræfter dominerer i regeringskontorerne.

Husk historien for, at den ikke gentager sig

Man skal huske historien for, at den ikke gentager sig. Intolerancens kræfter er reptilhjernens frugt, når folk er dårligt opdraget. Nogle vil naturligvis forsøge sig med den normale undskyldning, drengestreger…

Der står i artiklen, at man er ved at gennemgå overvågningen i håb om, at finde gerningsmændene. Jeg håber virkelig de får en ordentlig straf, startende med samfundstjeneste hvor de ganske passende kan rydde op efter sig.

Reaktionen i andre sammenhænge

Hvis man ser på fx væltningen af statuer i Irak, så bør vi alle være enige om, at den slags adfærd er skandaløs. Det samme bør være gældende når nogen skamferer historiske bygninger. Især når man tænker på, at foreningen bag rent faktisk forsøger at få økonomien til at løbe rundt efter en barsk nedlukning pga corona. De har næppe de samme hjælpe-/støttepakker i Polen, så der er virkelig tale om noget, som kan påvirke økonomien voldsomt!

Hvis du gerne vil vise din støtte til Auschwitz Museum kan du ganske gratis følge med på Twitter.

Dette indlæg blev udgivet i groft hærværk og tagget , . Bogmærk permalinket.