Gå på pension - nyd dit otium grafik

Gå på pension — nye muligheder

Det at gå på pension er på en måde at slippe lønslaveriet, men behøver bestemt ikke at betyde, at man slipper livet, vel? Tænk lige på, at i morgen tidlig vælger du selv om du og din partner sover længe, om I vil hygge med morgenmaden til langt ud på formiddagen mens I evt. tjekker tekst-tv for at finde den helt rigtige afbudsrejse...

For nogle virker tanken om en afbudsrejse næsten som at bestige Mount Everest, og til den slags er der kun én ting at sige: hvorfor opgive eventyret bare fordi man har fået ekstra tid på hånden? Hvor mange har ikke, i deres erhvervsaktive alder, haft lysten til at rive to uger ud af kalenderen? Især under en gammeldaws dansk ishamrende kold vinter kan udsigten til 20 grader i skyggen på en veranda på Gran canaria altså godt virke endog temmelig tiltalende... :-)

Hvorfor droppe det bare fordi du har fået mere tid på hånden? Nej, vel? Tag dog chancen, oplev noget nyt. Prøv en ny græsk ø fra det nyeste Spies-katalog eller se hvad et af de andre bureauer har at byde på. Du finder endda inspiration under Ressourcer hvor jeg har listet en del rejsebureauer under netop punktet rejsebureauer.

Nye muligheder er også noget med at bare køre en tur. Få set hvad der gemmer sig på den anden side af en bestemt sø. Tage en udflugt. Fyld tanken på jeres lille bil og nyd det at kunne tage ud uden børn der skriger, uden at I absolut skal nå noget som helst. Hvis I skal se en bestemt udsendelse så sæt hellere videoen til at optage programmet. Hvis det er for teknisk, så ring til en af de uvorne unger, og bed dem optage programmet, og sats i stedet på at I pludselig finder et hyggeligt lille sted på jeres tur.

Alvorligt talt. Jeg tror faktisk problemet ved at få så mange nye muligheder er at der ikke følger en identisk mængde begræsninger med. Væn jer til tanken. Der er intet galt i kun at få plusser, vel? Det handler bare om at lære at forvalte det rigtigt. I kan godt, I har tiden, og I fortjener at prøve det! God tur... :-)