IrfanView – den gratis grafik-browser

Det kan jo ikke undre, at med de skønne skabninger der løber rundt under massebetegnelsen "kvinder", så er det også ind imellem en god ting at rydde op i sine samlinger over frække parisernumser, swimsuits og andet guf. Der findes mange alternativer - jeg brugte selv tidligere ACDSee, men er blevet meget glad for IrfanView. Blandt andet til tilpasning af grafik til hjemmesider er IrfanView hurtigt og nemt, og især hvis du er opmærksom på genvejstasterne som Ctrl+Y for at beskære og mange andre funktioner, der til sidst næsten ligger i fingerspidserne. Vi kigger på et par af de vigtigste funktioner, så du selv kan komme igang med programmet.

Kigge på smukke piger

En pige der måtte stå for skud var hende her. Hun tabte et væddemål, og måtte vise sin nummer på internet. Se kontrasten mellem de to billeder. To vidt forskellige billeder alene fordi de bliver horisontalt spejlet:

Nu er det jo, som bekendt, et spørgsmål om smag og behag, hvorvidt man selv bedst kan lide det ene eller det andet billede. Vi forsøger blot at illustrere et princip.

Det samme kunne gøres med en bil. Jeg har altid været smadderglad for Volvo, så vi tager en Volvo stationcar, og laver det samme "trick".... Nu kan vi i dovenskabens hellige navn spare rundturen rundt om bilen, eller endog at skulle flytte bilen, for at se hvordan den tager sig ud fra den anden side. Funktionen er at finde under menupunktet Billede. Som du vil kunne se overholder programmet den almindelige Windows standard for Grafiske Bruger Interface, og er derfor meget intuitivt at bruge:

Vi kan også komme ud for, at vi gerne vil vise en fælg, f.eks. når vi skal have solgt de gamle dæk når svigermor har været så elskværdig at købe nye alufælge til sin yndlings-svigersøn. Så markerer vi bare området rundt om fælgene, og trykker Ctrl + Y, når vi har fået det område vi ønsker at fremhæve, og får dette resultat:

Hvis nu der er noget galt med farverne i vores billede, kan vi vælge funktionen "Fremhæv farver", og så får vi til venstre et billede af vores grafik som det oprindeligt så ud, og så en del "skydere" hvor vi kan regulere de enkelte egenskaber for lys, kontrast med videre, samt et vindue i højre side, der viser hvordan vores billede herefter kommer til at se ud:

Muligheden for at få en gråtone på grafikken er måske mest relevant for portrætfotografier, men det kan IrfanView også håndtere....

Hvis du går ind under Indstillinger, og dernæst Skift Sprog, vil du se, at det var Undertegnede der sørgede for at du også kan bruge IrfanView på dansk:

Konklusion

IrfanView kan naturligvis bruges til mange ting -- ikke kun kigge på smukke piger. Men det er jo rart at have lidt kønt at kigge på, når man alligevel skal lære et program at kende... Du kan næsten alt med IrfanView. Dette var kun en lille forsmag på programmet -- nu ved du lidt mere så du bedre kan gå på opdagelse i programmet.

God fornøjelse

Artiklen er skrevet af Henrik V Blunck - www.blunck.dk - www.blunck.dk/blog