Filzip - et gratis alternativ til WinZip

Dem der kender mig, ved jeg elsker gratis programmer - ikke kun fordi de er gratis... De giver lidt udfordring og konkurrence overfor dem som forsøger at tjene penge på deres IT-viden. FilZip er ingen undtagelse...

Et lille eksempel med 3 billeder

I vores eksempel har vi tre grafikfiler i GIF-formatet der tilsammen fylder 392Kb. Dette eksempel er ikke lavet for at vise hvor godt FilZip KAN pakke, men er kun et eksempel, for normalt vil det være mange flere filer man skal have pakket i forbindelse med fremsendelse af et manuskript til en bog eller en samlet rapport eller noget helt andet. Dette er kun for at illustrere funktionaliteten i programmet.

Vi har, som sagt markeret vores tre filer, og højreklikker med musen på en af filerne, og får denne menu:

Vi vælger Add to Zip under FilZip, og får dette skærmbillede:

Vi giver den fil vi gerne vil have (resultatfilen) for 3pics.zip -- du kan selv vælge hvad du helst vil kalde den... ;-) og klikker med musen på OK, eller trykker på <ENTER> og får nu følgende resultat i vores bibliotek:

Som du kan se blev den ene fil faktisk STØRRE end de tre oprindelige GIF-billeder. Det er fordi GIF i sig selv er et komprimeringsformat. Prøv at finde nogle .BMP billeder (bitmap), og lav samme eksperiment -- så vil du få nogle helt andre resultater...

Vi skal sende vores resultat til én modtager der ikke er helt så dygtig til at betjene pc'er, eller måske en vi mistænker ikke selv har WinZip eller FilZip. Til dette formål kan man lave en Sfx-fil, som betyder en "selvudpakkende fil". Filzip omdanner således Zip filen til en .exe-fil, og lægger sin egen udpakningsfunktion ind i filen, således at modtageren ikke nødvendigvis behøver at have programmet for at kunne udpakke vores grafik:

Når dette er valgt, får vi en ikon med et helt nyt udseende -- filen fylder 428Kb, men kan også pakkes ud uden problemer hos modtageren, og han/hun skal ikke have besvær med at gemme hver enkelt fil fra sit e-mail program. En fil, og vupti:

Når modtageren får vores fil, kommer dette skærmbillede ved klik på exe-filen:

"Extract to"-feltet kan man redigere i eller trykke på boksen med de tre prikker, og derved pege med musen på det sted på harddisken, hvor man ønsker at filerne skal gemmes i udpakket tilstand.

Konklusion

FilZip fås også på dansk. Det er ganske nemt at lege med, og du vil elske at gå på opdagelse i programmet.

God fornøjelse

Artiklen er skrevet af Henrik V Blunck - www.blunck.dk - www.blunck.dk/blog