Sådan indsætter du reklamer på din WordPress blog

I dag skal du lære lidt om hvordan WordPress egentlig fungerer. Det nytter ikke noget, at du har en blog uden at vide hvordan den fungerer. 🙂

Du har noget der hedder Widgets under Udseende i menuen i venstre side. Når du klikker på Widgets får du et overblik over hvilke menuer du har. Alt sammen afhængig af hvilket tema du har valgt.

Hvis du vil indsætte en bannerreklame, så vælger du HTML/Tekst, og trækker den ønskede widget over til den rigtige menu, hvorefter du kan indsætte bannerkoden i denne widget. Hvis du gerne vil have denne skal være centreret i kolonnen, så kan du FØR denne bannerkode indsætte <center> og efter bannerkoden tilføje </center>.

Hvis du mangler grundlæggende informationer om HTML, så søg på Google. Der er flere steder hvor dette gennemgås. Jeg har engang skrevet en længere vejledning, men som så meget andet godt, så forsvandt dette efter mange skift af pc’er, og samtidig fordi jeg med tiden har vurderet at de fleste nok kender de grundlæggende koder. Du får kun brug for de mest gængse, og start-koder skrives mellem < og > hvorimod afsluttende koder sluttes med </KODEN>.

Således f.eks. følgende:

  • <strong>
  • <i>
  • <sup>
  • m.fl.

Hvilken reklame der virker bedst afhænger meget af din målgruppe. Hvis du allerede har udgivet en e-bog kan det sagtens være en god ide, at lave en reference til denne som en af dine første widgets, og så lade bannerreklamer fra andre komme nedenunder. Alt sammen afhængig af hvor meget leverandøren vil betale for reklamen.

Husk, at din blog er din markedsplads. Du kan lige så godt optimere den indtjening du har fra din blog ved at tænke dig grundigt om, og holde øje med hvad der sælger, og hvad der ikke gør.

Held og lykke. 🙂

Leave a Response