Har du gemt en WordPress-eksport?

Ja, jeg ved det godt: rigtige mænd tager ikke backup – de græder. I dag vil jeg dog godt lige minde dig om et vigtigt værktøj i din WordPress software. Det drejer sig om en funktion du finder inde under Værktøjer menuen i dit kontrolpanel, som hedder Eksporter.

Det vil spare dig for mange timers ærgrelser, at du får lagt sådan en eksport i et bibliotek på din harddisk.

Der kan nemlig ske SÅ mange uforudsete ting, du ikke lige forventer sker – og du kan være HELT sikker på, at det sker på et tidspunkt hvor du IKKE har en backup. Devisen er nærmest: “Hvad der end kan gå galt, vil gå galt!”

Det er det Murphys lov går ud på i korte træk – og alt for mange lytter først NÅR det er gået galt, og når det er for sent.

Dér kan du være klogere end dine konkurrenter. Med en backup er det i hvert fald ikke dig, som pludselig er offline i flere uger hvis dit webhotel går konkurs eller hvis nogen pludselig får hacket sig ind på din installation.

Vil du vide mere om WordPress, så burde du overveje videokurset WordPress Unleashed. Det er 13 gode videoer, som fortæller det på klart engelsk så alle kan følge med, og der kommer mange gode tips undervejs, så du får mest muligt ud af WordPress.

Men før du glemmer det, så husk lige at få taget din egen backup via en WordPress-eksport, så du sparer en masse tudekiks bagefter. Rigtig god dag herfra. 🙂

Leave a Response