Sociale medier – ikke raketvidenskab

De fleste er efterhånden kommet på Facebook. Med knap 1 milliard brugere er det selvsagt blandt de største netværk. Efter dette kommer både Twitter og Google+. For nylig var der en amerikaner der udbød en pakke fokuserende på Google+. Spændende nok, hvis du ikke ved spor om sociale medier.

Men, men, men….

Mon ikke de fleste faste læsere for længst har lært hvad jeg har skrevet om sociale medier, herunder især Facebook og Twitter. Jo mere du er social af natur, jo større chancer for, at du nemt vil kunne navigere omkring på de sociale medier.

Twitter er det f.eks. god kutyme at retweete de indlæg du synes godt om. På den måde deler du viden med dem, der følger dig, og hvorfor omskrive noget der allerede ER godt?

Facebook er der nogle kampagner der fanger, mens andre ender som ligegyldigheder på en i forvejen travl tidslinje. Nøglen til at fange folks opmærksomhed er således differentiering. Altså, at du skiller dig ud fra mængden.

Google mente det alvorligt da de startede G+. Det er der vist ingen der kan være i tvivl om. Her er fokus på det at dele information. På Facebook er det jo for længst gået over i spil og annoncer – og dette i et omfang så man forleden kunne læse, at mange unge har forladt Facebook – flere er i hvert fald blevet mindre aktive brugere.

Det har to konsekvenser:

  1. Det er godt nyt for annoncører, som gerne vil målrette sig det købedygtige publikum.
  2. Det er skidt nyt for de langsigtede mål, for det fortæller om et netværk i forfald – på den lange bane.

Det kan man som iværksætter bruge på forskellige måder. De kloge erkender statistikken, og får det bedste ud af det. De mindre kloge ændrer fokus hele tiden.

Med andre ord: hold fast i de sociale medier, men husk den rette balance mellem at annoncere dine links og så det at huske, at ønske venner tillykke med fødselsdagen, synes om gode nyheder, og sende en varm hilsen hvor der er brug for det

Så det er ikke raketvidenskab at gebærde sig på sociale medier. Det sociale princip ændrer sig ikke bare fordi netværket får et nyt navn. Det burde faktisk være logik for burhøns.

God weekend til alle. Her står den jo på videre penicillinkur efter en lungebetændelse ramte undertegnede. Helbred er vi aldrig herre over…

Leave a Response