Tillid – nøglen til salg

“Ærlighed varer længst” lyder et kært gammelt mundheld eller ordsprog om man vil. Det baserer sig på tillid – den vigtigste nøgle til det at kunne gøre forretninger med hinanden.

Vi er alle afhængige af at kunne STOLE på hinanden. Når nogen køber en e-bog risikerer man kopiering – medmindre man vil bruge en formue på at sikre sig mod dette. Man kan også vælge at anskue det således, at man kommer ud til et større publikum fordi nogle der måske alligevel aldrig ville købe noget får ens tekster at se…

Men TILLID er noget vi alle gerne vil vise hinanden. Det er nærmest en nødvendighed hvis vi skal kunne gøre forretninger med hinanden.

Tillid er noget vi gør os fortjent til, og i den forbindelse vil jeg godt slå et slag for hvorfor du bør udgive noget gratis for at sætte gang i dit salg. Jeg gjorde f.eks. det at jeg systematiserede min SEO blog til en samlet e-bog med titlen SEO for ALLE. Den er fuldkommen gratis og samlede mange af de indlæg jeg i forvejen havde skrevet på bloggen på en måde så folk kunne se indholdet fra en ny vinkel uden at skulle klikke sig omkring…

Tillid handler også om at stole på sine læsere, så denne gang vil jeg gerne høre fra DIG hvordan du ser på tillid. Når der er mindst 5 kommentarer skriver jeg en artikel baseret på JERES tilbagemeldinger om emnet tillid. Måske har du allerede gættet, at denne artikel vil fokusere på et par områder ingen før har kædet sammen med ordet tillid.

På forhånd tak for din deltagelse her på bloggen. 🙂

Leave a Response