Sælg dine e-bøger
Der er ikke den store kunst i at skrive en e-bog. Det handler grundlæggende bare om at få samlet en masse ord i en sammenhæng. Forskellen ligger i at skabe SALG af din e-bog.
Hvordan får du SOLGT din e-bog?
E-bøger sælger ikke sig selv. Du skal markedsføre din e-bog, enten på din blog eller på de sociale medier, i din signatur på e-mails og f.eks. også ved at lave en video om din e-bog. En ofte overset faktor er det at få anmeldt sin e-bog.
For andres mening om dit projekt er vigtig. Der er meget skidt på markedet. Lad det være sagt med det samme: i takt med at enhver kan redigere en hjemmeside er der meget på internet som du ikke kan stole en pind på. Det kan koste dig en formue at købe e-bøger som IKKE lever op til de almindelige kvalitetskrav vi alle stiller til ting vi køber.
Det har så også gjort at selv seriøse e-bøger ikke sælger det store, for skeptikere er så meget i tvivl at de hellere lader helt være med at købe e-bøger overhovedet. Her kan anmeldelser spille en stor rolle, for en uafhængig vurdering af produktet giver en mulighed for at vide om du som kunde køber katten i sækken, som man siger.
Derfor skal mit råd til spirende forfattere være, at overveje at få lavet en anmeldelse af din e-bog. Det kan være guld værd i processen med ikke bare at få produceret, men altså også solgt din e-bog.