Du kan nå det endnu…

Du kan stadig nå at ændre din fremtid, hvis du gider gøre en indsats. Gennem året har jeg præsenteret mange forskellige metoder til at indbygge indtjening på din blog. Jeg har endvidere henvist til video via YouTube, sociale medier, og sågar givet dig 20 gratis ideer til hvordan du kunne pleje din niche.

Nu er bolden i dit hjørne.

Der er mange skeptikere rundt omkring. “Det kan nok ikke lykkes for mig”, og “mon jeg er dygtig nok” er typiske indvendinger fra skeptikerne, som ikke TØR tage en chance.

Jeg håber ikke du er en skeptiker. For hvis du er den tøvende type, der aldrig kommer i gang er én ting i hvert fald sikkert: så er du ikke iblandt dem som bruger den nuværende krise som DIN chance til at gøre en forskel.

Valget er dit eget.

Verden forandres af folk der afprøver tingene. Verdens store koncerner er ikke opstået med samme tilfælde som livet angiveligt skulle være opstået i Darwins univers. Små virksomheder vokser sig store når folkene bagved tager chancer, og tager udfordringerne foran dem med et smil.

Der kan nævnes talrige store virksomheder, som er startet i bittesmå garager gennem tiden. Skeptikerne ville aldrig have givet dem en chance, men folkene bagved troede på deres ide.

Du skal derfor bruge denne måned på at udvikle din ide, og sætte skub i handlingen.

Uanset om det er download af WordPress til dit eget domæne eller opsætningen af en Twitter-konto, så bør du sætte dig for, at du træffer bare ét aktivt valg denne uge. Så er du kommet i gang.

Det er præcis som med den lampe du skulle have sat op ude i gangen. Den hænger sig ikke op af sig selv. Men når først du har fundet værktøjet frem, og begyndt processen, så var det jo ikke så svært, vel? 🙂

Læs de første to gratis kapitler af Tjen penge online, og sæt dig for at komme i gang. Om du supplerer med også at læse e-bogen Sådan tjener DU penge på bannerreklamer er, igen, dit helt eget valg.

Ganske som det tørstige og sultne æsel dør af både tørst og sult hvis ikke det vælger hvad det skal begynde med først, så kan jeg kun fortælle dig hvad du BURDE gøre. Om det nogensinde bærer frugt afhænger, som sagt, af hvorvidt du ønsker at ændre på din nuværende situation.

Intet ændrer sig af sig selv, men jeg tror på dig, kære læser, og ønsker dig rigtig god læselyst med e-bøgerne – og stor succes når først du kommer i gang.

Leave a Response