Styrk din profil

I dag skal vi tale lidt om at styrke din profil – det være sig både på de sociale medier (Twitter, Facebook, LinkedIn, HubPages m.fl.), men også ved at du får sat dig helt fast på hvordan du vil pleje din niche. Jeg har lige været på et tredages kursus på Comwell i Middelfart med emnet “Personlig udvikling & Gennemslagskraft”. På kurset lærte vi mange vigtige ting, herunder særligt et par ting, som også kan bruges i forhold til det at tjene penge på nettet i din fritid.

Den assertive kommunikation
Når du forholder dig assertivt er du ærlig, klar i mælet, præcis med hvad du vil opnå og fremstår endnu mere tydelig end flertallet. Den assertive person kan sagtens forekomme, for de generte, at være næsten “for præcis” eller “for tydelig” i sin kommunikation. Prøv dog alligevel at se nyhederne på tv med den klokkeklare analyse af hvor mange vævende ord der kommer fra de vævende journalister. Man kan ditten, man kan datten. Måske, tror – og så videre.

Du har et produkt eller en serviceydelse du vil sælge. Hvorfor så gå rundt om den varme grød. Skriv hvad du har at tilbyde. Uanset om det er spændende e-bøger, foredrag du holder eller noget helt tredie, så har du noget du er RIGTIG god til. Fremhæv det, og sælg mere af det.

Succes kommer IKKE af sig selv!
Når du gerne vil have succes med dit salg, så skal der gøres en indsats. Der er ikke nogen genveje hvor et produkt ERSTATTER flid. Der findes genveje der gør det NEMMERE at opnå dine mål. Men ikke produkter der gør hele arbejdet for dig.

Du har jo heller ikke valgt din niche fordi du var doven, vel? 🙂

Derfor: sæt dig nogle klare mål, og arbejd hen imod disse mål med klokkeklart fokus på forbedringer. Lyt til dem, som allerede har gjort forarbejdet, og nå længere end de andre som kun lytter, men ikke gør spor ved det.

Forkæl dig selv
Giv dig selv den fornødne frihed og fritid til at blive en succes. Når dine projekter lykkes, så er det tid til forkælelse. Giv dig selv rum og frihed til at erkende det gode arbejde betalte dig. Hvil aldrig for længe ad gangen, men erkend, at det til tider er nødvendigt at få ladet batterierne op, så du ikke går død i arbejde, blogning og research.

Hav en rigtig god weekend allesammen – og husk nu, at kommentar-feltet ikke bider. 🙂

Leave a Response