Listbuilding 101 – begå aldrig denne fejl

Begå aldrig denne fejl når du skal håndtere en liste, som firmaet Minvin.com lige har begået i dag. De udsendte en nyhedsmail med alle 486 mailadresser synlige i CC-feltet.

Fejlen blev godt nok erkendt i en mail kl. 19:05 med teksten:

Kære Alle,
Jeg har begået en meget alvorlig fejl vedr. udsendelsen af seneste nyhedsbrev, som jeg dybt beklager.
Det som ikke måtte ske – skete.
Jeg har beklageligvis sendt mailen, således at alle Emailadresser er synlige (placeret i Cc i stedet for Bc).
Venlig hilsen
Morten Bang Pedersen
Minvin.com
Tlf. 2032 3065

Jeg svarede følgende kl. 21:03:

Så er det en god lektion i markedsføring at give en rabat eller en kompensation for den slags, for ellers får du en framelding til dit nyhedsbrev, og dette kan du derfor betragte dette som.
Ærgelig måde at opføre sig på, men den slags vil jeg simpelthen ikke finde mig i, og framelder mig derfor.

Lad dette være en lektion i god adfærd når/hvis du administrerer en maillingliste. Sæt altid dig selv som modtager på en mail og dernæst modtagerne som BCC (Blind Copy Client), for ingen kan være tjent med at e-mail adresser spredes for alle vinde.

Jeg administrerede i sin tid en mindre liste da jeg udsendte Linux Nyhedsbrevet, og dette blev ALTID udsendt som BCC til folk, for der var en del mennesker som ikke havde en professionel interesse i at fortælle andre (herunder konkurrenter), at de modtog dette nyhedsbrev. Det gælder nemlig i alle livets forhold, at vi ikke nødvendigvis ønsker at fortælle andre om de e-mail adresser vi også har, og som kunne være skjulte for netop at undgå spam. Når en e-mail adresse først er spredt til knap 500 mennesker så kan meget være tabt, og det bliver derefter meget svært at vide hvor “hullet” er opstået.

Rent professionelt generer det mig ikke da folk véd at jeg har temasiden www.festvin.dk med gode råd om vine til både hverdag og fest. Men derfor kunne jeg jo stadig have en sortering i mit mailprogram baseret på den e-mail jeg tilmeldte mig med, og dér ville det være knap så heldigt med en sådan fejl.

Endvidere vil jeg skynde mig, at nævne, at til større lister kan AWeber varmt anbefales. Med dét system kan du administrere lister ganske automatisk, og udsendelser via dette system administreres af et lukket system der tjekker opt-in, for derved at undgå en anklage for spam. Hvis endelig AWeber skulle begå en fejl ville de være lige til en nedlukning, så det gør de ikke.

Leave a Response