Ingen forårstilbud i år

Jeg fik i dag en mail hvor spørgeren stillede dette spørgsmål:

Jeg ville gerne købe dine e-bøger men synes ikke lige der er så meget på kistebunden lige nu. Laver du ikke et hurtigt tilbud nu hvor foråret står for døren?


Jeg ville ønske det var ankommet den 1. april, for så var det en lille aprilsnar til mig, hvis jeg var faldet for tanken i sympati for denne mands trængsler. Jeg kunne måske være faldet for ideen, hvis han havde tilbudt at give et link til mine salgssider, men dette var rent tiggeri.

Beklager, men jeg véd, at e-bøgerne er alle pengene værd – og mere til – , så hvis ikke du har 199,- til e-bøgerne “Tjen penge online” og Sådan tjener DU penge på bannerreklamer, så må jeg skuffe dig. Så må du lære tingene selv – og leder du længe nok skal du nok finde ud af det samme som har taget flere af os adskillige år at lære. Med den timeløn du vil få ad den vej giver det sig selv, at du vil starte med en meget dårlig indtjening den første tid… 😉

Det kan godt være det lyder en smule arrogant, men jeg lærte for længst af Robert Plank, der selv er yderst dygtig internet marketing rådgiver med særlig ekspertise inden for PHP-programmering, at der sker noget helt specielt når der regelmæssigt laver tilbud. Så begynder folk at forvente nye tilbud – og venter dermed med at købe dine produkter til normalprisen.

Mine bøger kan ikke lånes på biblioteket. Til gengæld er de hver en krone værd – og mere til.

Du kan jo starte med den billigste løsning, nemlig hentningen af de første to kapitler af “Tjen penge online“. Det koster ikke en rød reje. Til gengæld er du bagefter bedre rustet i erkendelsen af, at du ganske enkelt HAR brug for at købe e-bøgerne hvis du mener det alvorligt at du gerne vil tjene penge online.

Du har alle muligheder for succes. Men tilbuddene må du kigge efter andre steder. 🙂

Leave a Response