Se dit site udefra…

Ganske som det siges, at det altid er mekanikerens egen bil der halter, eller malerens eget hus der trænger til en kærlig pensel, så er det på præcis samme måde med webfolkenes egen hjemmeside.

Ingen undtaget, og jeg erkender det også selv…

Vi har en tendens til at se vores sider fra VORES EGET perspektiv. Det har Analytics, salgstal og meget andet sat fokus på. Vi er nødt til at tænke igennem hvordan ANDRE ser vores sider, blogs, webshops m.v.

Dén erkendelse er der mange der glemmer.

Du er faktisk selv skyld i manglende salg hvis ikke du læser og tænker over denne artikel. Dit salg kan MANGEDOBLES hvis du gider at se tingene udefra, og begynder at implementere de ting du finder ud af ikke spiller 100%.

Så hvis du gerne vil bruge din weekend fornuftigt, så kig din side igennem. Find fejlene. Ganske som jeg forleden skulle bruge et nyt batteri til en bærbar, og fandt ud af en webshop ikke havde noget søgefelt, hvilket var super irriterende, så skal du tænke på alt det du også gerne selv vil kunne finde på din side. Derefter skal du naturligvis implementere det hurtigst muligt.

Når du begynder at anskue dine sider som dine besøgende gør, så vil du øge dit salg, fordi du så dækker de behov de har – de ligner jo garanteret det du også selv opdager.

God fornøjelse, god arbejdslyst – og god weekend. 🙂

Leave a Response