Google Alerts — Sådan holder du øje med dit navn

Google Alerts er et super værktøj hvis du gerne vil holde øje med hvor dit navn optræder. Det er en god service hvis du ikke ligefrem har et så generelt navn som “Ole Jensen” eller “Bo Sørensen”, selvom det naturligvis også kan bruges på generelle navne — omend resultaterne så bagefter skal filtreres for at du “kun” finder dig selv.

Bruger du Google Alerts?

Du er måske blandt dem som tror det er unødvendigt at holde øje med hvor dit navn optræder, men jeg vil faktisk give dig et gratis tip til hvordan du, rent faktisk, kan tjene penge på at have have Google Alerts på dit navn.

Hvis du klikker på navnet ovenfor får du en lille formular hvor du bare indtaster følgende oplysninger:

  • Søgning efter
  • Type
  • Hvor ofte
  • E-mailens længde
  • Din e-mail adresse

Lad os tage hvert element for sig, så du kan få tilpasset din Google Alerts til dine behov.

Søgning efter
Du kan oprette talrige Google Alerts så du bør sikre dig, at du søger specifikt efter dit navn i en af dine søgninger. For mig er det enten “Henrik Blunck” eller “Henrik V Blunck” der er søgning. Men du kan også have specifikke søgninger efter dine nøgleord, og det kunne være “Tjen penge på nettet – i din fritid” du søgte efter — eller en præcis titel på din blog.

Hvad du skal bruge dette til kommer lige efter gennemgangen, for du kan VIRKELIG tjene penge på at holde øje med hvem der kopierer dit indhold.

Type
Du kan vælge mellem News, Web, Comprehensive eller Groups. Disse valg svarer til dem du i forvejen foretager på forsiden af Google. Hvis du kun ønsker omtalen på nyhedsgrupper kan du vælge Groups. Ikke at de danske nyhedsgrupper nødvendigvis er særligt vigtige, men du kunne have en niche hvor det var relevant for dig at svare på spørgsmål i forbindelse med reparation af Suzuki biler hvis du solgte en e-bog om emnet. Det kunne også være alt muligt andet, men du kan i hvert fald tilpasse din søgning hvis der er bestemte områder der matcher din niche.

Ved at vælge Comprehensive får du ALLE steder dit navn bliver nævnt, inklusiv f.eks. Twitter.

Hvor ofte
Her kan du vælge mellem As-it-happens, Once a day eller Once a week.

Du undrer dig måske over real-time valget. Det kunne dog være relevant i eksemplet hvor du får chancen for at svare på noget der er tidskritisk. Vi kender det allesammen, for når vi står med et problem er det lækkert at få et hurtigt svar. Hvis du skal reparere din Suzuki kan et hurtigt svar (med link til en e-bog i signaturen) være forskellen mellem et salg eller et mistet salg

I de fleste tilfælde kan det anbefales at få en daglig e-mail. Én gang om ugen vil normalt mindske din mulighed for at reagere tidskritisk.

E-mailens længde
Her kan du vælge mellem 20 og 50 resultater. Du tager ikke skade af at vælge 50 med det samme. I starten vil dit navn måske kun blive nævnt et par enkelte steder, men efterhånden som dit navn dukker op flere steder vil dette tal øges.

Din e-mail adresse
Her skal du naturligvis indtaste din e-mail adresse, så Google ved hvortil de skal sende dine Google Alerts.

Hvad kan du bruge dette til?
Hvis der er nogen der kopierer dine artikler kan de sagtens skrive “Denne artikel er oprindeligt skrevet af Chris Dünnerscheise”. Hvis ikke du kørte Google Alerts på dit navn ville du med stor sandsynlighed aldrig opdage denne kopiering. Hvis vedkommende i det mindste linker til den oprindelige artikel kunne du få et backtrack på din WordPress blog under kommentarer.

Men mange kopister fortæller slet ikke hvor de har indholdet fra, og det kan godt komme til at koste dig en masse penge hvis en sådan fusker daterer sit indhold baglæns.

Når du kører Google Alerts har du muligheden for at tage fat i nakken på kopister, og du kan afkræve folk betaling for at bruge dit indhold. Når du bruger tid på at skrive dit eget indhold, vil du vel også gerne have indtjeningen på den kvalitet du leverer?

God weekend til bloggens læsere. 🙂

Leave a Response