Balancegangen mellem det smarte og over-smarte

Det kan nogen gange være meget svært at afgøre balancegangen mellem det smarte og det over-smarte. Det jeg synes er genialt er måske ikke noget du synes om, og uanset hvor meget man taler om målgrupper, segmenteringer, sproganalyser, grafiske virkemidler, lyden m.v., så vil det hele altsammen også ende med et gæt.

“Hvo som intet vover intet vinder” hedder det gamle mundheld. Det er så sandt som det er sagt. I enkelte tilfælde har det banale sejret. Hvem er f.eks. ikke vild med både Harry og Solvej? De signalerer straks tog, og alle synes de er folkekære. Brandingen er derfor lykkedes.

De som fast læser denne blog ved også hvad jeg til gengæld mener om naturisterne i forhold til TDC. Det er gået lidt over gevind, og man ser sågar et reparationsfirma som har plagieret tendensen – denne gang med mottoet: “vi klæder dig ikke af til skindet”…

Det smarte er det som folk kan lide, og som rykker noget ved folks opfattelse af dit produkt og mærke. Det over-smarte rammer forbi målgruppen, og er derved en fiasko. Det over-smarte kan ikke gøres spiseligt ved at blive gentaget, men bør derimod stoppes når du opdager, at du ikke rammer målgruppen.

Der er nogle få selskaber som har fået påduttet sig lange kontrakter med dyre omkostninger til følge hvor det var meningen at du som seer, efterhånden som reklamen blev vist flere gange, efterhånden skulle blive dus med firmaet. Den slags virker IKKE. Det er den dyreste måde at brande sig på, og viser med al tydelighed hvorfor marketingbranchen med tiden vil blive delt voldsomt op.

Dem som skaber resultaterne til den rigtige pris får opgaven, og sådan vil det altid være. De som ikke skaber resultaterne vil MISTE kunderne, og sådan må det være. Det er derfor det er vigtigt at mestre balancegangen mellem det smarte og det over-smarte.

Leave a Response