Skuffende salg

Det var mildt sagt et skuffende salg i forbindelse med at jeg tilbød, at folk kunne købe min e-bog, og jeg ville donere halvdelen til Læger uden grænser hvis folk reagerede inden sidste søndag. Salgstallet blev et stort rundt 0.

Det kan der være flere grunde til. Nogle ville måske mene, at min e-bog ikke var god. Hvis de har læst de to gratis prøvekapitler kunne de ellers forsikre sig om det modsatte. I forhold til det som eksisterer er der tale om en god indførelse i emnet, og det ER muligt at tjene penge online.

Men nogle gange er det spørgsmålet om det kan betale sig at satse på det danske marked. Min patriotiske sans vil gerne påstå, at “det skal vi da”, men samtidig må jeg også sige, at sammenligningerne med det engelske marked er voldsomt forskellige. I udlandet er man ikke så vant til at tænke i “gratis”-baner som vi er, og derfor er det en naturlig ting at KØBE e-bøger.

Viden er dyrbar – og ikke noget der altid skal være gratis. Folk kan tjene flere dusin gange prisen i løbet af de første måneder efter de er kommet i gang, men alligevel tøver mange. Det er DERES valg. Prisen bliver IKKE sat ned af den grund. Jeg mener helt klart, at de første to gratis kapitler af Tjen penge online taler sit klare sprog om kvaliteten, og uanset hvad du måtte mene om prisen så har du kun to valg: enten at købe e-bogen eller lade være.

Det er derfor min e-bog om kommunikation bliver det sidste projekt på dansk. Jeg vil nemlig gøre alvor af truslen i mit nytårsbrev om at satse mere på det engelske og franske marked. Hvad der så sker med Danmark i forhold til det at tjene penge online kan jeg ikke længere gøre så meget ved. Jeg har forsøgt i flere år at banke markedet op, og give folk chancen. Når de ikke vil have den, så må det bare være sådan det hele ender.

Så jeg håber du når at få læst e-bøgerne før de forsvinder. Dem som vil tjene penge online er nok allerede godt i gang, og tager handling når de ser gode tilbud, og alle de andre får alligevel intet ud af at gribe chancen.

Alle ønskes en rigtig god søndag.

PS: Jeg vil lige dele et afsnit af Thorborgs Talkshow med jer alle som netop også omtaler iværksætteri her i landet. Det er ganske tankevækkende…



Leave a Response