Google — (dobbelt)moralens vogtere?

Når man læser betingelserne for at have Google Adsense reklamer på sine sites, så kan man læse følgende:

Retningslinjer for indhold
Udgivere må ikke placere AdSense-kode på sider med indhold, der overtræder vores retningslinjer for indhold. Eksempler på dette omfatter pornografisk, voldeligt eller racistisk indhold.

Prøv at lave en søgning med ordene “sorte svin” (uden gåseøjne) – eller klik hér for at lave søgningen. Bemærk at der kommer masser af reklamer som, ganske naturligt, relaterer til ordet “svin” som i landbrugsmæssig sammenhæng definerer en gris.

En søgning som KUNNE være racistisk. Men det kunne lige så godt være en person som ville vide hvordan man laver små grå – vodka med tyrkisk peber.

Hvis du nu søger på “oralsex” (også uden gåseøjne) – eller klik hér for at lave søgningen – vil du finde følgende reklamer:


Nu kan man jo behandle sex på mange måder – uden det behøver blive pornografisk. Men det er tankevækkende, at et firma som Google – der normalt fokuserer mere på bundlinjen end på moral – pludselig bruger standard-betingelser som skulle forbyde porno, men alligevel gerne accepterer reklamer med ord som KUNNE indgå i pornografisk sammenhæng.

Lad mig lige forklare en ting: søgemaskinen “ser” ikke din side som du gør. Der ses en masse ord, og ordene i disse tekster danner grundlag for nogle “relevante” reklamer. Google ville aldrig opdage om deres reklamer optrådte på en pornografisk side, medmindre der var nogen der anmeldte en side for f.eks. at have Adsense på en pornografisk side.

Der er mange sjofle ord som giver reklamer i højre side, så ordene bliver budt på i Google Adwords. Men altså nøgleord, som hvis du selv bruger dem på en side, kan gøre din side noget sårbar over for en Adsense-indtjening.

Hvad kan DU så bruge dette til?

Hvad mon så mit budskab er, tænker du måske. Det er såmænd bare at gøre opmærksom på, at det er betænkeligt at et firma som på den ene side tager afstand fra mindre seriøse områder, så altså alligevel tillader at der bydes på nøgleord som ville bryde med de principper som de selv opsætter som sine regler.

Hvordan det relaterer til din indtjening? Ikke ret meget, bortset fra at spekulation i nøgleord kan ende med at koste dig dyrt, og det er derfor du bør undgå at bruge ord som giver reklamer der kan få din side til at fremstå mindre seriøs. Dette gælder især for dem som har været dygtige til at tilpasse sine Adsense-reklamer så de “næsten” ligner sidens eget indhold.

Blot værd at huske når du planlægger din blog. I flere tilfælde er bannerreklamer igen at foretrække, som jeg beskrev i e-bogen Sådan tjener DU penge på bannerreklamer.”

Leave a Response