Blogningens faser

Der er mange forskellige elementer i det at blogge. Som jeg beskrev i seneste artikel, så er det vigtigt, at du blogger om noget du kan lide, og at du holder fast ved skrivningen. Det er mindst lige så vigtigt, at du skriver fokuseret, og at du skriver godt.

Hvorfor skal det være godt?
Det skal være godt indhold, for ellers gider folk ikke vende tilbage til din blog. Det handler ikke alene om stavning, men i særlig grad om at du har noget INTERESSANT at tilføje. Stavningen kan du få hjælp til. Få en kammerat til at læse korrektur for dig, hvis du ikke er helt stiv i det at stave rigtigt. Med tiden kan du blive utrolig dygtig til at stave, men det kræver en indsats. En indsats mange ikke har gjort — hverken mens de gik i skole eller sidenhen.

Det mest utrolige er den standard-undskyldning med, at de er ordblinde eller bare ikke har “tid” til at sætte sig ind i det at stave rigtigt. Det giver et dobbelt problem i forhold til søgemaskiner:

  1. Hvis du staver ordene forkert kan søgemaskinerne ikke vise dit indhold når de staver rigtigt.
  2. Hvis der er alt for mange stavefejl bliver folk irriterede, og så mindskes din online troværdighed.

Der findes naturligvis dem som vil indvende, at du scorer højere blandt dem som staver lige så dårligt, men det er næppe nogen målbar gruppe at lede efter stavefejl, vel?

Blogningens faser
Der er flere faser i det at blogge, og vi skal lige kigge på disse faser:

  1. Den nye blog
  2. Bloggen i vækst
  3. Når bloggen er på toppen
  4. Hvis blogningen skranter

Den nye blog
Når en blog er ny mangler du trafik. Den opstartsfase er altid en svær tid fordi du dels ikke har ret meget indhold på din blog, men samtidig også kan være lidt i tvivl om du skriver om noget fornuftigt — altså noget folk gider læse.

Du skal fra starten af gøre op med dig selv hvorfor dui skriver. Hvis du mest af alt skriver fordi du gerne vil dele dine erfaringer, fordi du synes det er sjovt, og fordi du gerne vil fæstne tanker og ideer på skrift, så gør du det af fornuftige grunde.

Hvis du forsøger at opbygge en blog alene fordi nøgleordene er interessante, og kunne give en god indtjening er det knap så sikkert du kan holde gejsten gående. Endnu værre er også, at nøgleord skifter som vinden blæser. Det som kunne betale sig i sidste uge er en død gås næste måned. Dét er værd at huske.

Bloggen i vækst
Bloggen der er i vækst er sjov at vedligeholde, og indholdet kommer regelmæssigt. Ikke nødvendigvis dagligt, som mange ellers anbefaler, men i hvert fald med en regularitet som gør det interessant for folk at vende tilbage til din blog.

Når bloggen er på toppen
Når en blog er på toppen skal den stadig gødes og vandes med yderligere kvalitetsindhold.

Hvis blogningen skranter
Hvis blogningen begynder at skrante så har du brug for nyt indhold. Det vil jeg fortælle mere om i næste artikel i serien. 🙂

Leave a Response