Blogning SKAL være sjovt

Jeg har overvejet hvad denne måneds tema skal gå ud på, og jeg tror jeg vælger at dykke lidt ned i selve blogningen, og i dag vil jeg således fokusere på, at blogning SKAL være sjovt. Ikke alene sjovt fordi du deler dine tanker, men også motiverende fordi du får fæstnet GODT og INSPIRERENDE indhold for andre.

Du har læst, at jeg altid anbefaler, at du skriver om noget der INTERESSERER dig. Du har også læst, at jeg har en blog, som handler om søgemaskineoptimering (såkaldt SEO) på http://www.seo-for-begyndere.blogspot.dk/, men hvad du ikke har hørt mig fortælle så meget om er HVORDAN du finder inspiration til at opbygge din blog.

Der er FLERE modeller der virker:

  • Koncentration om det GODE INDHOLD
  • Koncentration om det FOKUSEREDE INDHOLD
  • Koncentration om det TEMABASEREDE INDHOLD

Det GODE indhold
Det gode indhold vil ALTID være alfa og omega på en interessant blog. Du kender det selv, når du besøger andre blogs. Hvis indholdet er kedeligt, hvad gør du så? Surfer videre, naturligvis.

Hvorfor skulle andre mennesker reagere anderledes?

Derfor skal dit indhold være baseret på kvalitet, så du er stensikker på, at folk gerne vil læse indholdet på din blog.

Det FOKUSEREDE indhold
Det fokuserede indhold er indhold som PASSER til din målgruppe. Når jeg fortæller dig om hvordan du kan tjene penge på at blogge, så handler det hverken om optimering af Adsense eller hvorvidt det er bedre at skaffe links på den ene eller den anden måde.

Det fokuserede indhold giver dig PRÆCIS forståelse for det som DU har brug for at vide for at komme til at blive en langt dygtigere blogger.

Det TEMABASEREDE indhold
Det temabaserede indhold er nemt at vedligeholde. Når du laver en plan for hvad du gerne vil fortælle dine læsere om, kan du nemmere skrive en masse artikler om emnet. Hvis du spreder dig over alt for mange måneder taber du alligevel en masse læsere.

Som jeg skrev i sidste måned var det med at opbygge et bibliotek netop en chance for at GEN-aktivere indhold som ellers lå “gemt” langt nede i Arkivet eller Kategorierne på din blog. Når du skaber et overblik giver du dine læsere en chance for at finde det indhold du har på din blog…

Den slags kan give en stærkt øget indtjening, og derfor synes jeg, at jeg vil give information om det at gøre blogning langt mere sjovt. Du vil finde ud af, at det er langt nemmere at fastholde en god blog når du erkender, at blogning SKAL være sjovt.

Leave a Response