Hvordan du høster RELEVANTE links – del 2

Du fik ikke listen over de sidste fem teknikker kl. 0:01 for jeg var offline i går nat. Jeg sad på et kursuscenter i Havnsø hvor der skulle have været trådløst internet, men det fungerede, desværre, ikke. Derfor måtte du vente til nu, hvor jeg til gengæld serverer dem for fuld gas.

Gentagelse — De første fem teknikker er disse:

  • Skriv et tip på www.kandu.dk
  • Søgning på www.google.dk eller www.google.com
  • Søgning på www.bing.com
  • Fora om dit emne
  • Søgning efter links der linker til topscorere i søgemaskinerne

Teknik nr 6: Links på www.startside.dk
Det kan godt være du ikke selv bruger denne side om startside, men det er der garanteret mange TV2-seere som gør efter der kom så mange reklamer om dette domæne. I hvert fald er der en stor chance for det, og når du skal hente gode links til dine sider kan du lige så godt tage HELE dit publikum med.

Teknik nr 7: Søg efter en ping-liste
Søg efter en ping-liste for din niche. Når du udgiver et indlæg på en blog er det en god idé, at fortælle andre om dette. Hvis du skriver på dansk kan et godt sted være www.blogbot.dk, og der er flere andre steder som giver et lille sammendrag af dine indlæg, og derefter linker til dig. Blogbot har en Pagerank på 4, og er absolut interessant.

Husk at tjekke de ping lists du finder på nettet for hvorvidt du først manuelt skal tilmelde din blog før du begynder at pinge. Ellers får du ingen effekt af dine anstrengelser, og det ville være en skam, ikke sandt? 🙂

Teknik nr 8: Skab interesse om din blog
Når du skriver en kommentar kan du godt skrive: “Sjovt du skrev denne artikel, for jeg skrev præcis det samme i min artikel fra 1/6 på min blog”, og hav linket ud for dit navn over indlæg. Dette skaber en positiv interesse uden at virke for kommerciel. Husk at folk er glade for du DELER din viden, men ikke hvis du virker alt for SÆLGENDE…

Teknik nr 9: Undgå automatiske tilføjelsessystemer
Undgå helt at bruge automatiske tilføjelsessystemer, for disse vil risikere at underminere dine anstrengelser. Du kan lave nok så meget godt benarbejde, men bliver du taget i at snyde, så skal du ikke komme og græde over det ikke virker. Snyd virker aldrig, for det er kortsigtet. Langvarige resultater er det som skaber de bedste resultater.

Teknik nr 10: Brug sociale medier
Uanset om vi taler StumbleUpon jeg nævnte i min sidste artikel eller Twitter, eller for den sags skyld Facebook, så er sociale medier gode steder at fortælle om dine aktiviteter. Google “ser” dine links her, og der er mange som følger specielle blogs om bestemte emner. Det giver målrettet trafik.

Konklusion
Når du bruger teknikkerne, så husk aldrig at gå på kompromis. Når du bruger en time mere på at gennemgå både søgeresultaterne i Google og Bing skaber du en bredere platform for dine blogs. Hvis du begynder at løbe sur i at der er et arbejde forbundet med at profilere din blog, så vent til næste dag med at fortsætte. Gør det aldrig mens du er træt eller sur. Det virker bedst når du er topmotiveret.

Kom glad i gang med at profilere din blog eller dit websted. 🙂

Leave a Response