Find motivationen og BRUG den…

Når folk skal bruge motivation til at komme videre med deres virksomhed er der mange ting, de ikke kan lide at høre. Imidlertid er det vigtigt at erkende, at de mindre gode elementer i ens arbejdsprocesser er vigtige at få forbedret FØR du kan nå dit egentlige potentiale.

Jeg har tidligere været inde på stavning. Mange outsourcer ikke korrekturen, og dermed får mange fejl lov til at slippe igennem, hvilket mindsker ens troværdighed. Jeg har ligeledes nævnt punkter inden for personaleadministration, arbejds-organisering m.v. Altsammen punkter som skal fungere SAMMEN, hvis det skal lykkes at bygge på et solidt fundament.

Hvad gør du når du finder ud af, at du har begået fejl indtil nu? Surmuler du over den omsætning du har mistet eller går du i gang med at rette dine fejl?

Hvis du gør det første kommer du ikke videre, mens du netop kan vinde momentum ved at lade inspirationen blive til en motivation. Når du først kommer i gang – i stedet for at udsætte, som jeg beskrev i den seneste artikel – så viser det sig ofte, at opgaven ikke er nær så omfattende som du først tror. Men effekten af ændringen kan nemt blive en voldsom stigning i omsætningen.

Det du dermed skal huske er, at gribe chancen, og gøre noget ved tingene straks. Ingen grund til at udsætte til i morgen hvad du kan begynde i dag, vel? 🙂

Leave a Response