Den RIGTIGE vej til at blive gæsteblogger

Der er flere der har spurgt mig hvordan de bliver gæstebloggere, og det vil jeg gerne svare på.

Svaret er inddelt i flere “trin”:

  • Du skal kunne skrive GODT
  • Du skal have et budskab du formidler bedst
  • Ting tager tid…

Du skal kunne skrive godt
Vejen til at blive gæsteblogger er selvfølgelig primært, at du KAN skrive godt. Ikke bare skrive spændende, men også grammatisk fornuftigt, og uden for mange stavefejl. Blogning er blevet alt for nemt, og mange sjusker ALT for meget med deres eget indhold.

Husk, som jeg også fremhæver på min SEO-blog, at du ikke findes på stavefejl. Hvis du skriver “milionær”, og folk leder efter det korrekte “millionær”, så bliver du IKKE fundet. Ganske som andre ord har deres helt specielle stavning, så må du indse, at du ikke får nogen spalteplads hvis du ikke kan skrive ordentligt.

Budskabet du formidler bedst
For at du er den bedste til at skrive om et bestemt emne, så skal du også være dygtig på dit område. Du skal VIDE noget om emnet for at kunne give andre noget indhold de gider bruge til noget. Hvis du nogensinde er i tvivl om en artikel fortjener at være med på din blog, så lad være med at trykke på “Publish” i din WordPress.

Det betaler sig ikke at frigive noget i en dårlig kvalitet. Det falder tilbage på dig selv, og mindsker din online troværdighed.

Ting tager tid…
For at andre skal opdage dit talent må du frigive en del indhold før andre bliver interesseret. Der gik lang tid før jeg begyndte at få opmuntringer til at skrive på andres blogs. Det startede i det helt små — venner og bekendte. Nu til dags er det et spørgsmål om at andre spørger fordi de kan se, at jeg skriver direkte, kort og præcist. De véd, at de får topkvalitet hver eneste gang. Jeg giver gerne andre en redigeringsRET, men jeg beder altid om at se ændringer før de udgiver mit materiale medmindre vi kender hinanden i forvejen. Jeg ville aldrig sætte mit navn ved noget som var redigeret af en anden uden at jeg først havde tjekket de ændringer vedkommende lavede ved MIT indhold.

Derfor: sats på kvalitet, skriv ordentligt, og sørg for altid at fastholde dit budskab og din mission.

Leave a Response