Kender du din niche?

Kender du din niche? Véd du præcist hvem du taler med, skriver til, arbejder sammen med og tjener penge på? Har du styr på hvad dine kunder er glade for og hvad de gerne så, at du gjorde en smule bedre? Undersøger du din niche for at finde skjulte muligheder, eller lade du dig “nøje” med de resultater du opnår?

Det var mange spørgsmål på en gang…

Alligevel ikke, faktisk. For grundlæggende handler det blot om at være i løbende udvikling. Du skal være parat til forandring hele tiden. Den kampagne der virkede supergodt i sidste måned vil ramme helt forkert i næste måned for da er folk allerede godt i gang med at planlægge deres egen ferie.

Husker du at sende en feriehilsen til dine kunder? Gør det i år, med ønsket om en rigtig god ferie. Sørg for at spørge ind til hvor din kunde skal hen, og send måske en hilsen på sms med “God rejse” dagen før, og et “Velkommen hjem” når din kunde kommer tilbage. Du kan nok ikke gøre det, hvis du styrer 500 kunder i en kæmpe database, men så kan du i det mindste sende dem en høflig mail med en sjov sommerhilsen.

I de tilfælde hvor du arbejder SAMMEN med din målgruppe vil du opdage, at du pludselig for en SOCIAL profil. Ikke kun en profil på et socialt netværk som Twitter eller Facebook, men en tilstedeværelse i folks bevidsthed som gør at de straks tænker på DIG når de skal have løst en opgave.

Den dag du lærer at GIVE til dine kunder er den dag de også får lyst til at GIVE IGEN, og dén dag vil du opdage, at du starter en opadgående tendens — også selvom andre taler om kriser. God arbejdslyst, og held og lykke. 🙂

Leave a Response