Den nødvendige selvdisciplin

Der er mange der gerne vil fortælle dig hvordan du kan tjene penge nemt, hurtigt og let. Mange af disse ligner det rene lotteri. Faktisk VILLE du få mere ud af at kontakte Danske Spil for at oprette en lottoaftale, for alle disse tomme løfter har én ting til fælles: de giver flere penge til opfinderen af siden end vedkommende som forsøger sig med den slags.

Før du kommer med indvendinger
Folk der kender mig véd, at jeg siger tingene ligeud, for det er faktisk det du har mest brug for. I hvert fald hvis du gerne vil have succes. Der er nemlig en vigtig ingrediens som mange glemmer når de vil tjene lige så mange penge online som de p.t. gør i deres faste job. De mangler en meget vigtig ingrediens for at komme i gang med at tjene penge online. De glemmer, at de som MINIMUM skal kunne udvise koncentreret selvdisciplin i den tid de vil bruge på både blogs og det at blive forhandler på diverse produkter.

Kvalitet frem for alt
Det nytter ikke noget at kaste sig over et hvilket som helst produkt. Det skulle meget gerne være RELEVANT for dine læsere. De ved ikke altid, at det ER relevant, så det skal også fortælles, og nogle gange FLERE gange, men det skal i hvert fald markedsføres. Når du laver en aftale om at være forhandler på et bestemt produkt skal du sikre dig flere ting:

  • produktet skal være BRUGBART og RELEVANT for dine læsere
  • prisen på produktet skal være RIMELIGT
  • nogle produkter lover at gøre alt nemt, men holder ikke på langt sigt
  • produkter der lover dig store indtægter uden en indsats holder slet ikke.

Der skal handling til
Nu har du læst lidt om hvad der skal til, og så er spørgsmålet om du også har selvdisciplin nok til at erkende, at der skal handling til. Fortæl gerne i kommentarerne hvordan du selv er gået i gang.

God weekend, og husk, at du nu har ekstra tid til at pleje DINE EGNE INTERESSER.
God fornøjelse. 🙂

Leave a Response