Martin Lindstrøm

Det var en sand fornøjelse at læse søndagens udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten hvor Martin Lindstrøm blev interviewet. Hvis du ikke kender Martin Lindstrøm kan du se hans hjemmeside her: http://www.martinlindstrom.com/.

Han siger præcis det samme som jeg allerede har sagt her på bloggen: “Størstedelen af den markedsføring vi laver i dag, er spild af penge!”

Jeg anbefaler at du får fat på avisen, og hvis ikke så søg efter avisen fra søndag den 26. oktober på dit lokale bibliotek. Du vil stensikkert kunne finde sektionen “Erhvervsmagasinet”. Interviewet starter på forsiden af sektionen og fortsætter med hele side 4. Absolut læseværdigt fra ende til anden, omend journalisten begik den mindre fejl at kæde Steve Jobs sammen med Microsoft. Enten er der tænkt på Steve Jobs fra Apple eller Steve Ballmer fra Microsoft. Resten af interviewet fortæller en del om Apples branding, herunder med iPod’en, men denne lille stave- eller trykfejl ændrer intet ved et absolut læseværdigt interview.

Faktisk er det interessant for de reklameindslag vi i dag ser på danske kanaler som TV2, TV4, TV5, TV3 og 3+ er alle blevet præcis lige så dumme gentagelser som alle frygtede dengang man talte om at tillade tv-reklamer. De få der virkelig forstår at lave ordentlige reklamer ses, mens resten er pausestøj, og folk holder tissepause, te- eller kaffebrygningspauser m.v.

Det må erkendes, at kreativiteten skal op i et langt højere gear, og tankerne om hvordan man styrer uden om økonomisk ruin her i krisetiden vil jeg overlade til dem som vælger at læse interviewet at høre mere om.


Har jeg gjort dig sulten på at du også burde læse Jyllands-Posten så har jeg et hamrende godt tilbud til dig.

Leave a Response